Oprydningsarbejdet efter væltet kran er i gang

Oprydningsarbejdet efter væltet kran er i gang
Foto: Per Frost.
| ABONNENT | 1. APR 2021 • 16:43

Specialister overfra gik onsdag morgen i gang med at fjerne den 65 tons tunge kran, der tirsdag formiddag væltede ned og spærrede Gl. Rønnevej i Nexø på tværs.

Indsatsleder ved Bornholms Brandvæsen Per Zarzycki overvåger oprydningsarbejdet, men han vil ikke spå om, hvornår de er færdige.

- Måske et par timer, men jeg tør ikke love noget.

Ville vi kunne regne med at vejen er farbar igen i morgen?

- Det skal jeg ikke kunne love.

Hvordan er oprydningsarbejdet forløbet indtil videre?

- At sige efter planen er nok lige overkill (overdrivelse, red.). Det går fremad, og det går den rigtige vej. Det er selvfølgelig lidt udfordringer, men dem tager vi undervejs.

Hvad er det for nogle udfordringer?

- Det forløber aldrig helt, som man håber på, og der er stødt nogle ting op undervejs, men som bliver håndteret efterfølgende. Det går også fint nok, vi arbejder bare lidt langsommere.

Er vejret en faktor?

- Nej, ikke andet end at man fryser om fingrene, siger indsatslederen.

Uheldet skete, da føreren af kranen var i gang med at løfte en transformerstation, og resulterede i at strækningen mellem mellem Byvangen og Sommerfugleparken Gl. Rønnevej siden tirsdag har været spærret.

Bornholms Polit henviser derfor billister til, at de benytter Andersen Nexø Vej frem til Skærtorsdag.

Foto: Per Frost

Foto: Per Frost

Foto: Per Frost

Foto: Per Frost