Opfordring til politikerne: En skole her vil styrke hele Bornholm

SKOLE

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen modtog i bededagene et brev fra Klemensker Land- og Byforening underskrevet af formanden Philip Hedegaard Kjøller.

Brevet er et svar på diskussionen om bopælspligt, men det indeholder også noget andet. Et konkret ønske fra by til kommunalbestyrelse.

Klemensker vil have en folkeskole igen.

Det har Philip Hedegaard Kjøller tidligere udtalt i Bornholms Tidende, men nu har han også brugt en nuværende politisk debat til at fremføre ønsket.

– Jeg hørte Søren Schow sige i radioen, at man skulle overveje at ophæve bopælspligten i Klemensker. Men det går jo imod det, vi selv tænker her i byen. Derfor tænkte jeg, at jeg var nødt til at komme med et modsvar, fortæller Philip Hedegaard Kjøller.

Et komplet samfund har en skole

Svaret blev nej tak til bopælspligt og i samme ombæring en opfordring til at opføre en ny skole i Klemensker.

Philip Hedegaard Kjøller mener nemlig, at det er uklogt at ophæve bopælspligten og risikere at gøre Klemensker til en by fuld af fritidsboliger, når der er potentiale for noget helt andet.

Nemlig en by i vækst.

– Der ér folk, der vil bo på landet. Derfor skal man også prioritere de områder politisk. Når man ser på den nuværende politiske prioritering af Bornholm, så har man haft meget fokus på kystområderne. Det er sådan set fint nok, det er der, mange turister kommer, men turisterne bruger jo ikke byerne i dagligdagen. En tredjedel af øens befolkning bor på indlandsbornholm. Dem skal man altså også huske. Vi bor her hele året og har brug for et komplet samfund, og det er en skole jo en del af, siger han.

Klyngens børn er spredt

Klemensker er en del af 4-Kløver-Klyngen sammen med byerne Nyker, Rø og Aarsballe.

Børnene i tre af de fire byer hører i dag til Svartingedal Skoles distrikt, mens børnene i Rø hører til Kongeskærskolen i Allinge.

Ifølge Philip Hedegaard Kjøller er det dog kun få af børnene i Klyngen, der går på den lokale skole i Hasle.

– I de tre byer har vi 285 børn, hvor kun omkring 15 procent går på Svartingedal. Der en del forældre, der vælger folkeskolerne i Rønne, Peterskolen eller Rønne Privatskole. Der er også en del, der vælger privatskolen i Nyker. Der er få, der vælger skolen i Hasle og Allinge, og et par stykker går på Friskolen Østerlars, siger han.

Philip Hedegaard Kjøller synes ikke, det giver mening, at der ikke ligger en skole i midten af nordlandet.

– Vi bor mere spredt her, end man gør i kystbyerne, men vi er stadig mange mennesker i indlandet. Hvis man placerede en skole i Klemensker, ville der ikke være vildt langt at køre for nogen. Selvom afstandene er forholdsvis små på Bornholm, så er transporttiden der stadig. Jeg ved, at der er mange af dem, der bor i Klyngen og som arbejder i Rønne, der sender deres børn på Rønne-skolerne. Hvis de gik i Hasle og skulle afleveres om morgenen, så ville det være en omvej at køre for mange og derfor ikke hænge sammen, forklarer han.

Se det som en investering

Den pointe har han også skrevet i brevet til kommunalbestyrelsen.

Philip Hedegaard Kjøller håber, at skoleønsket kan få politikerne til at tænke lidt anderledes, end han oplever, at de gør i dag.

– Jeg har en forventning om, at de som minimum forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt der er mulighed for at lave en skole i Klemensker. Det havde været rigtig godt, hvis de også tog helikopterbrillerne på og så på demografien her. Det virker lidt som om, man ikke tør investere i folkeskolen, men de er nødt til at sikre en skoleinfrastruktur, hvis man vil styrke folkeskolen og leve op til ambitionen om, at vi skal være endnu flere mennesker på Bornholm, siger han.

Philip Hedegaard Kjøller tror på, der er grundlag for en skole med 0. til 6. klasse i Klemensker, og han mener, det også ville medføre, at flere elever fra Klyngeområdet ville vælge at gå på overbygningen på Svartingedal Skole.

– Jeg er sikker på, det ville give en større tilstrømning til overbygningen på Svartingedal, hvis man havde en skole i Klemensker, hvor børnene kunne gå fra 0. til 6. klasse, fordi det naturlige så ville være, at de skulle følges til overbygningen i Hasle, siger han.

Passer ikke geografisk

Indtil videre har tre ud af de 23 kommunalpolitikere svaret på brevet.

Ifølge Philip Hedegaard Kjøller viste de forståelse for problematikken, men heller ikke mere end det.

Det er alligevel hans håb, at brevet sætter nogle tanker i gang hos kommunalpolitikerne.

– Det kunne være spændende at høre dem svare på, hvorfor der ikke skulle være en skole i Klemensker, når nu så få fra Klyngeområdet bruger den lokale skole, de hører til i dag. Nu er det 10 år siden, man lukkede skolen i Klemensker, og dengang snakkede man om, at folk lige skulle vænne sig til at høre til en ny skole. Men det har ikke ændret sig. Dengang gik 95 procent af børnene i området på Klemensker Skole, nu er vi nede på, at 15 procent bruger den lokale folkeskole, de hører til. Så hvis man vil styrke den bornholmske folkeskole, som man siger, at man vil, så må man jo gøre noget, siger han.

Kunne man ikke også sige, at I i Klyngesamarbejdet hellere skulle bruge kræfterne på at opfordre borgerne til at bruge de skoler, de hører til i dag?

– Jeg ved, at der har været forældre fra Klemensker, som har siddet i forældrebestyrelsen på Svartingedal Skole og har arbejdet for en større tilslutning til skolen, men det er svært. Geografisk passer det ikke sammen. Der er ikke en cykelsti, så børnene selv kan cykle. Det er ikke alle, der kan tage bussen, og hvis man som forældre skal køre børnene i skole inden arbejde, så er det altså en omvej for mange, forklarer Philip Hedegaard Kjøller.

Ønsker en nybygget skole

I dag bliver den gamle Klemensker Skole brugt af blandt andet Ungdomsskolen.

Sådan må det gerne være fortsat, hvis man spørger Philip Hedegaard Kjøller.

Han mener nemlig, at en fremtidig Klemensker Skole skal bygges helt fra ny.

– Det ville være mærkeligt at smide Ungdomsskolen ud, nu hvor de har etableret sig godt der. Det er jo også forholdsvis gamle bygninger, som nok ikke kan leve op til de krav, der er for folkeskoler i dag. Der er også godt med plads i Klemensker til at bygge en ny skole, og vi har allerede en idrætshal og et grønt område, så det er ikke en skole i fuld skala, man skal til at lave. I virkeligheden er det jo kun en skolebygning, siger Philip Hedegaard Kjøller.

Han mener, det skal finansieres af Bornholms Regionskommune og ses som en investering i den bornholmske folkeskole.

– Det handler om at investere i fremtiden. Og hvis man fik en større tilslutning til folkeskolen og flere tilflyttere, ville det jo tjene sig hjem. De snakker om at lave nye plejecentre, og der må jeg bare sige, hvis man mener, man kan investere på ældreområdet, kan man altså også investere på skoleområdet, siger Philip Hedegaard Kjøller.

Men der er lagt op til, at der kommer store besparelser på kommunalbudgettet for 2022. Er tiden så til at bygge en ny skole?

– For det første mener jeg, det er vanvittigt, hvis man sparer på skoleområdet. Det er virkelig en skrabet model, vi har, som det er nu. Så det er at skyde sig selv i foden, hvis man sparer yderligere. Men set i det perspektiv, at der skal spares, så bliver det jo svært. Men hvis vi får flere børn på Bornholm, skal vi også have skoletilbud til det, siger han.

Opfordrer til at undersøge skolevalg i området

Om det kan svare sig eller ej, skal i hvert fald undersøges, mener Philip Hedegaard Kjøller.

– Man kunne jo starte med at lave en kommunal undersøgelse, hvor man hører forældre med tilknytning til Klyngeområdet, hvad de går efter, når de vælger skole til deres børn, og om der var opbakning til en folkeskole tættere på. Det tror jeg, der er. Så kan det godt være, man skulle starte med en skole for 0. til 3. klasse og så løbende udvide med flere klasser, lige som man heller ikke startede med en fuld overbygning på Svartingedal, siger han.

Land- og Byforeningsformanden er ikke selv i tvivl om, at en skole i Klemensker ville få stor betydning for byen og indlandet.

– Det vil betyde, at børnene fra vores område igen går i den samme skole og kender hinanden. Det ville give en større samhørighed og have positiv betydning for de lokale idrætsforeninger. Men jeg mener også, det ville styrke folkeskolen på Bornholm generelt, fordi flere ville vælge folkeskolen til, hvis der lå en tæt på, hvor de bor, siger han.