'Min far havde den spanske syge, så coronaen kan godt bekymre mig lidt'

80 år

– Nu har tiden maget det sådan, at jeg snart fylder 80 år. Det er i sig selv jo lidt skræmmende. Men jeg skal ikke klage. Jeg har haft et godt liv. Jeg har haft evnen til at se, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. På den måde er næsten alt, hvad jeg har rørt ved, også gået godt.

Ti år gået, og selv om han i forbindelse med sin 70 års-dag bedyrede, at nu var den del af tilværelsen rundet af, så sidder vi igen på kontoret i hjemmet hos Sven Andersen – omgivet af stabler af scrapbøger og slidte lommebøger, hvor han har noteret samtlige kampe, resultater og målscorere fra sin tid som fodboldspiller i Viking og på Bornholms Boldspil Unions udvalgte hold.

Scrapbøgerne fortæller også alt om Sven Andersens 18 år som inspktør i Rønne Svømmehal og de 14 år som fremgangsrig formand for Bornholms Golfklub.

Lige så flittig han som ung var til at ajourføre fodboldresultaterne, lige så nøje er Sven Andersen i dag med at notere de daglige blodtryksmålinger. Alderen har sat sine spor, og selv om han har stor tillid til det danske sundhedsvæsen, så vil han også gerne selv følge lidt med i, hvordan det står til med dagsformen.

– Det irriterer mig ind imellem, at jeg ikke længere kan alt det, jeg har kunnet tidligere. Men så snakker jeg med naboer og gode venner, og når jeg så finder ud af, at de har det på samme måde, så spekulerer jeg ikke mere over det.

 

Den samme frygt gik mange med,
da man begyndte at snakke om
atomkrig i 1960’erne, men jeg har
nu aldrig troet på, at russerne ville
komme og erobre Bornholm

 

Coronaen har derimod sat tankerne i gang hos Sven Andersen. Kortene i bridgeklubben er pakket sammen for en stund, og hustruen, Heide-Kirstin, må også holde en pause som leder for de motions- og zumbahold, der optager meget af hendes tid.

– Min far blev ramt af den spanske syge, som kostede mange millioner af mennesker livet, og så kan det ikke undgås, at man tænker lidt over, hvornår den slags vil ramme os igen. Den samme frygt gik mange med, da man begyndte at snakke om atomkrig i 1960’erne, men jeg har nu aldrig troet på, at russerne ville komme og erobre Bornholm. Når det gælder coronaen, så kan jeg godt blive lidt mere bekymret, siger Sven Andersen.

I den slags situationer er det godt hver dag at kunne gå ud i haven og nyde udsigten over Østersøen og se bølgerne rulle ind mod kysten nedenfor det fantastisk smukt beliggende hjem, som Sven og Heide-Kirstin Andersen nu har haft på Strandvejen i snart 23 år. Eller gå ind på kontoret, bladre i scrapbøgerne eller læse i den familiebog, som Sven Andersen i 2011 var med til at udgive sammen med et familiemedlem i USA.


Et kært dokument i den store mindesamling er også faderen, Emil Andersens instruks om, hvordan Sven Andersen skulle forholde sig som angriber og ikke jagte håbløse bolde, men spare på kræfterne, til det næste angreb blev sat ind. Det var også faderen, der selv havde spillet i RB (Rønne Boldklub), der fortalte sin søn, at han skulle fortælle sin træner, den senere borgmester Johannes Schou, at han skulle sættes op i angrebet og ikke fortsætte som back.

Det var godt set af faderen, for i perioden 1957-70, hvor Viking flere gange spillede i de landsdækkende turneringer, scorede Sven Andersen 357 mål i sine 451 kampe som centerforward på Vikings førstehold. Dertil kommer 26 kampe på BBU’s udvalgte hold. Her mindes han selvfølgelig især den uforglemmelige kamp i Næstved i 1964, hvor bornholmerne i semifinalen i unionsturneringen vandt 4-2 over et sjællandsk hold med flere landsholdsspillere på holdkortet. Sven Andersen scorede to af målene.

– Jeg havde altid sagt, at jeg ikke ville slutte min karriere, før jeg havde spillet i Idrætsparken. Det ønske fik jeg opfyldt i finalen mod København, og det var stort, selv om vi tabte kampen med 7-1 og der var så få tilskuere, så det rungede oppe på tribunerne, når Palle Thorn (hårdfør back fra RIK, red.) tacklede en modstander. Men medlemmerne fra hjemstavnsforeningen var mødt flittigt op, husker Sven Andersen.

 

Modstanden fra ”De 10”,
som modstanderne kaldte sig,
var på grænsen af flabethed

 

Karrieren i Viking blev afsluttet med tre år som formand for klubbens fodboldafdeling, inden han i 1971 forlod øen til fordel for en stilling som teknisk leder på den nybyggede Frederiksborg Amtsgård i Hillerød. Her blev det også til et sjællandsk mesterskab i old boys-fodbold, inden han i 1977 vendte hjem til jobbet som halinspektør i Rønne Svømmehal. Han tiltrådte et halvt år for hallens indvielse og nåede på den måde også at påvirke den tekniske indretning.

Modstanden mod at bygge en svømmehal i Rønne var stor, og selv 15 år efter indvielsen skulle der stadig kæmpes for alle ekstra bevillinger til hallens drift og vedligeholdelse. Som uddannet maskinarbejder sørgede Sven Andersen dog for hele tiden at være på forkant med den tekniske udvikling. Han installerede varmepumper, længe før de rigtigt var kommet på markedet, og sparede på den måde kommunen for mange tusinde liter olie. Desuden satte han nærmest en ære i at holde håndværkerne fra døren, hvis der var reparationer, han selv kunne klare.

– Modstanden fra ”De 10”, som modstanderne kaldte sig, var på grænsen af flabethed. Alligevel oplevede jeg at få ros i byrådssalen af en af de ivrigste af ”De 10”, Ove Dideriksen, og det skete vist ikke for mange, husker Sven Andersen.

Efter den glorværdige tid på fodboldbanen blev fritiden i de næste mange år brugt på golfbanen i Robbedale, hvor Sven Andersen også opnåede at blive formand for Bornholms Golfklub i årene 1981-95. Det var en tid med stor fremgang for golfsporten, og i hans formandstid blev medlemstallet ottedoblet – fra 99 til næsten 800 medlemmer. Sideløbende bragte det ham ind i både Rønne Idrætsråd og Danmarks Idræts-Forbunds lokalbestyrelse, ligesom han i ni år var medlem af Dansk Golf Unions breddeudvalg.

 

Sådan er det med den sexisme.
Næste gang er det sikkert køkkenet,
der trænger…

 

Sven Andersen kommer stadig på golfbanen, så meget som den dårlige ryg nu tillader det, ligesom klubben trækker på hans erfaring, når det handler om at forbedre klubbens økonomi. Det har været hårde år, både medlemsmæssigt og økonomisk, i de senere år, og derfor glæder det Sven Andersen, at der er udsigt til et sekscifret overskud i 2020, og at Bornholms Golfklub i år også har været i stand til at optage et større lån til sikring af den fremtidige drift.

Ellers går tiden med at pusle om hjemmet på Strandvejen og huskatten, der kælent løber rundt på skrivebordet.

– Det er vores barn, griner Sven Andersen, der fejrer 80 års-dagen i dag, søndag, ”et sted på Sjælland”.

Den årlige jul på Gran Canaria bliver derimod ikke til noget i år. Dels på grund af coronaen, dels fordi der lige er et par ting på badeværelset, der skal fikses.

– Sådan er det med den sexisme. Næste gang er det sikkert køkkenet, der trænger…