Kommunen ønsker besøgscenter ved højspændingsanlæg

Der går adskillige år, før der bliver sat spænding igennem kabler og cylindre på det landanlæg, som skal opføres på bornholmsk jord. Men regionskommunen har allerede markeret, at der er et lokalt ønske om, at det banebrydende anlæg i et vist omfang skal være åbent for offentligheden.

I høringssvaret foreslår kommunen, som forhenværende borgmester Thomas Thors (S) står som afsender på, at lave et besøgscenter ved højspændingsstationen.

"Vi vil gerne invitere Energistyrelsen til en dialog om muligheden for at indgå i et partnerskab om etablering af et besøgscenter i tilknytning til anlægget, så vi selv og vores mange nationale såvel som internationale besøgende kan få yderligere information om energiøen, fremtidens energiforsyning og den grønne omstilling," skriver kommunen i høringssvaret til styrelsen.

Nuværende borgmester Jacob Trøst (K) støtter idéen om at prioritere et besøgscenter.

– Jeg synes, det giver god mening at lave et besøgscenter – både uddannelsesmæssigt i forhold til vores skoler og for borgere, som får mulighed for at blive inddraget i denne teknologi. Det vil også være endnu et tilbud for turister uden for sæsonen, siger Jacob Trøst.

Tilkobling og folkeejet vind

I høringssvaret, der blev indsendt i slutningen af november, gentager kommunen ønsket om, at Bornholms el-distributionsnet kan blive direkte koblet til energiøen, og efter den seneste udmelding fra Energinet tegner det til, at ønsket kan blive opfyldt.

Også kommunens interesse i at støtte konstruktionen af en folkeejet, kystnær havvindmøllepark fremhæves i høringssvaret.

"Et centralt led i Bornholms Energistrategi er etableringen af en 100 MW kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm. Vi ønsker derfor, at realiseringen af planerne om energiøen ikke udelukker realiseringen af private, folkeejede havvindprojekter som eksempelvis Bornholms Havvind," skriver Thomas Thors.

Konkret anmoder den daværende borgmester om, at et område vest for Hasle inden for 15 kilometer-zonen "kan udnyttes til etablering af andre vedvarende energiformål," skriver Thomas Thors i afsnittet om Bornholms Havvind. Det pågældende område er reserveret til "Energiøer og Vedvarende Energi" i Danmarks første havplan, som blev vedtaget sidste år, men det indgår ikke i de nuværende planer om Energiø Bornholm.

Thors til Energistyrelsen: Så få som muligt skal generes

Bornholms Regionskommune byder sig til over for Energistyrelsen, men forventer at blive inddraget tidligt, når der i den sydbornholmske natur skal findes plads til det pladskrævende landanlæg til energiøen.

På Sjælland har udsigten til at huse et landanlæg med en 25 meter høj omformerstation fået borgmestrene i Ishøj og Høje-Taastrup til at bede Energistyrelsen om at slippe for at blive en del af energiø-projektet. Sådan en melding fik Energistyrelsen ikke i høringssvaret fra Bornholms Regionskommune, som Tidende har fået aktindsigt i.

Med henvisning til ambitionerne om at overgå til CO2-neutrale energikilder i 2025 og gøre Bornholm fossilfri i 2040 forpligter regionskommunen sig til at bidrage til energiøen.

"Vores mål udspringer af ønsket om at tage ansvar for en bæredygtig udvikling og samtidig skabe lokal erhvervsudvikling. Bornholm ønsker derfor at gå konstruktivt ind i arbejdet med at realisere Energiø Bornholm og er indforståede med, at det kræver, at Bornholm lægger arealer til opstilling af landanlæg for havvindmølleparken," skrev daværende borgmester Thomas Thors (S) i det høringssvar, som kommunen indsendte i november.

Enestående landskab

I svaret understreger Thomas Thors, at kommunen forventer at blive inddraget tidligt, op til de afgørende beslutninger om landanlægget skal træffes, især hvad angår valget af placeringen på Sydbornholm og udformningen.

"Bornholms landskab er enestående. Det er i høj grad landskabet og naturen, som er identitetsskabende for øen. Derfor er det også vigtigt, at arbejdet med at udvælge placering, indretning og design af det landbaserede anlæg bliver grundigt og gennemarbejdet. Vi ser frem til, at Energistyrelsen fremlægger visualiseringer og landskabelig tilpasning på flere lokationer forud for den endelige udvælgelse af placering. I den forbindelse er det vigtigt, at der tages højde for arealer med særlig beskyttelsesstatus som f.eks. fortidsminder, fredninger og beskyttet natur," skriver regionskommunen.

Det reelle areal

I høringssvaret stiller kommunen fire relevante spørgsmål til planens indhold. Et af dem handler om den faktiske størrelse på højspændingsstationen, der både skal rumme op til 25 meter høje haller til omformeranlæg, hvor vindmøllestrømmen kan konverteres til jævnstrøm, og udendørs transformationskomponenter:

"Hvor meget areal forventes selve anlægget til højspændingsstation at optage?", spørger kommunen. Energistyrelsen lægger op til, at der skal findes et planareal på 90 hektar til landanlægget, men dette område rummer også udenomsarealer, og det indhegnede areal ventes at få en størrelse på 30-50 hektar, forklarede repræsentanter fra Energinet på borgermødet i november.

I et andet afsnit i høringssvaret konstaterer kommunen, at projektets størrelse vil få konsekvenser for bornholmske lodsejere og naturinteresser.

"Et areal på 90 hektar vil formodentlig omfatte ejendomme, naturområder m.m, som vil blive påvirket i større eller mindre grad. Det kan ikke undgås i en bornholmsk kontekst. Det spiller en afgørende rolle, at så få som muligt får gener, og at påvirkningen på landskab og natur minimeres mest muligt," skriver kommunen i høringssvaret.

Den nye borgmester følger sin forgængers linje og lægger især vægt på, at han vil arbejde for, at bornholmerne bliver hørt.

– Jeg synes, det er vigtigt at inddrage borgerne, og at de kan komme med ønsker til placeringen, siger Jacob Trøst til Tidende.

Energiøens landanlæg skal placeres på det sydlige Bornholm. Kablerne fra havvindmølleparkerne skal føres i land på strækningen mellem Arnager og Raghammer Odde, og Energistyrelsen lægger op til at transformator- og omformerstationen højst skal placeres fem kilometer fra kysten.

Fire spørgsmål

I høringssvaret til Energistyrelsen stiller Bornholms Regionskommune fire spørgsmål, der siger noget om projektets størrelse og tvivlsspørgsmål. Det lykkedes ikke onsdag for Tidende at få oplyst af kommunen, om Energistyrelsen har besvaret spørgsmålene:

– Bornholms Regionskommune antager, at høringens plankorridor på 1.000 meters bredde til kabler skal opfattes som et bruttoareal, inden for hvilket kablerne skal føres, men at det fremtidige servitutareal hen over kablerne bliver meget smallere. Hvor bredt et areal forventes kablerne at servitutbelægge?

– Tilsvarende antager Bornholms Regionskommune, at det i høringen omtalte planareal på 90 hektar er mere end rigeligt til den fremtidige højspændingsstation. Hvor meget areal forventes selve anlægget til højspændingsstation at optage?

– Er den resterende del af planarealet på 90 hektar tiltænkt erhvervsudvikling? Fra regionskommunens side er der et ønske om at drøfte mulighederne for, at placere PtX-produktion, energitungt erhverv samt erhverv, der kan udnytte overskudsvarmen i nærhed af landanlægget.

– Vi er desuden nysgerrige på, hvilke anlæg der vil blive synlige ved ilandføringspunkterne og på havet mellem land og havvindmøllerne?