Naturstemninger og svampejagt ved Store Rævegænge

NATUR

Et gænge er et bornholmsk navn og betyder en genvej, men i dette tilfælde henfører det til en lille og skjult sprækkedal i Almindingen med navnet Store Rævegænge i nærheden af rokkestenen. Desværre er stedet ukendt for de fleste. Det skyldes nok, at genvejen er skjult og udenfor det, som kaldes alfarvej. Sprækkedalen ligner et helt eventyr med særprægede klippeformationer og store væltede stenblokke. En lille sti fører gennem dalen og passerer sumpede vandhuller, hvor der på de vådeste steder er anlagt smalle gangbroer. Nogle steder er der uhyggelige sumpe med elletræer, hvor man kan blive ”ellevild” hvis man ser elverfolket. Der vokser meget mos i den fugtige skovbund og hele efteråret mange svampe. På kolde vinterdage med snevejr er der en anden stemning. Da fornemmer man stedet er snedronningens land med lange istapper ned over klipperne. Kort sagt: Store Rævegænge virker som et eventyr.

Vandreturen udgår fra den store parkeringsplads ved Lilleborg i Almindingen. Ved 14 kilometer-stenen på landevejen Rønne-Svaneke. Derfra går man tværs over landevejen og følger skovstien mod rokkestenen. Turen er på tre kilometer og varer cirka halvanden time. Husk fornuftigt fodtøj og kurv eller pose til spisesvampene.


Et mystisk stednavn

Sprækkedalen Store Rævegænge har en lillesøster med navnet Lille Rævegænge. De ligger parallelt med hinanden, og navnene er gamle. Fra ældre skovkort fra midten af 1700 omtalt som ”Ravegænge”, måske efter en mand, men det kan også være dyret ræv. Engang var der mange ræve på Bornholm, men efter et angreb af skabsmider i 1992 uddøde bestanden.

Fra parkeringspladsen går man tværs over landevejen og følger den markerede sti til rokkestenen. Den vejer kun 15 tons og kan rokke. Desværre er stenen omgivet af mørke grantræer, de burde fældes. Når man følger det gule mærke, kommer man frem til en ny skovvej, Snurregade, hvor der vokser flotte lærketræer på en skovbund med små græsklædte høje af sten. Herfra fører en mindre skovsti ud til en flot skovmose med et mærkeligt navn, Puggekullekær.

Den mørke skovsø ligger ensomt i skoven og ligner et sort blinkende øje med en baggrund af grantræer. Ved en lille bænk vokser der både blåbær og tyttebær. Mosen navn er meget ejendommeligt, engang kaldt ”puge”, der betyder trold, men senere ændret til ”pugge”, der er bornholmsk dialekt for frøer. Men navnet udtales ”pyjggja”, og det betyder bumser. De betændte røde hævelser, som mange teenagere har på kinden. Dermed er vi tilbage til skovbundens små høje af sten, der ligner bumser. Stednavne kan være svære.


Store Rævegænge

Ved at følge skovstien mod venstre kommer man frem til den lille smukke sprækkedal. Stien er markeret og snart ses de første forrevne klipper og væltede store sten. Langs skrænterne vokser der rødgraner og høje fyrretræer, og i dalbundens fugtige sumpe er der elletræer og birke. Nogle birketræer ligger væltede og har dannet små selvstændige stammer. På de mere fugtige steder er der udlagt flis eller anlagt gangbroer, alle steder vokser der mos.


Mange arter mos

Spagnum eller tørvemos dækker flere steder bunden af sprækkedalen. Det kan være farligt at gå derud, så bliv på stien. På mere tørre steder vokser der cypresmos (ligner juletræer) og mosset jomfruhår, der om sommeren har gyldne sporehuse, der ligner små parykker. Andre arter er stjernemos, kost kløvtand og det normalt sjældne gråmos, der vokser i små og store puder. Ved juletid brugt til dekorationer.

Den jungleagtige stemning fremhæves af bregnerne. Hele sommeren bobler det sure vand af sumpgasser, og der er tusindvis af myg. Enkelte åbne vandflader har stadig store blade af nøkkeroser. Den kødædende blærerod er om efteråret forsvundet. Om sommeren har den gule blomster på en kort stilk, mens fælden er nede under vandet. For at kunne overleve i det sure vand fanger planten smådyr i et net med overtryk, så byttet suges ind til planten og opløses.

Om efteråret er der ingen fuglesang. Måske høres små pip af fuglekonger oppe i granerne eller hæse skrig fra skovskader på jagt efter føde, som gemmes til vinterdepot. Eventyret Store Rævgænge ender efter 400 meters gåtur, men så begynder et andet.


Kohullet er en smuk skovsø med et mindre poetisk navn. Mosen eller søen har en meget markant klippevæg i baggrunden, og det sure vand er omkranset af spagnum, så det ligner håret på en skallet munk. Måske har der engang druknet en ko i mosen, og under alle omstændigheder lever der farlige dyr nede i vandet. Stedet er berømt for sin bestand af blodsugende igler, de såkaldte lægeigler, så lad være med at stikke hånden ned i vandet. Nyd stemningen af efterår ved bænken og følg derefter skovstien til højre mod en større vej.

Det er Gamle Landevej, og den følges til venstre tilbage til udgangspunktet efter en forhåbentlig god tur.