Naturforening: Vi bør stoppe helt med at bruge biomasse til energi

I takt med, at man fik fjernvarmeværker på Bornholm, der blandt andet fyrer med træflis, er behovet for at fælde bornholmske træer vokset.

Fjernvarmeværkerne bruger årligt mellem 50.000 og 70.000 ton træflis til at skabe CO2-bæredygtig energi, cirka 60 procent af træflisen kommer fra Bornholm.

I Bornholms Regionskommune har man et mål om at være CO2-neutral i 2025, og i den forbindelse kunne kalde sig en selvforsynende ø med grøn energi. Spørgsmålet er, om Bornholm gør klimaet en positiv forskel?

Det mener Danmarks Naturfredningsfredning på Bornholm ikke, i hvert fald ikke, hvis selvforsyningen er lig med at fodre de lokale værker med bornholmsk træflis.

Får atmosfærens CO2 til at stige

I begyndelsen af august offentliggjorde Naturfredningsforeningen på Bornholm et notat med deres holdning til træflisproduktionen på Bornholm:

”Biomasse er en begrænset ressource, blandt andet fordi arealer, der understøtter biomassen, er under stort pres.

Biomasse anses oftest som CO2-neutral, når man går ud fra, at den CO2, der er lagret ved plantens vækst, går lige op med den CO2, der frigives ved afbrænding.

Problemet er bare, at det typisk tager flere årtier og undertiden over 100 år, før den oprindeligt udledte CO2 er blevet genoptaget i de nye træer. I mellemtiden stiger atmosfærens CO2-indhold med risiko for, at den globale opvarmning passerer farlige tipping points, der udløser uigenkaldelige klimaforandringer, skriver Naturfredningsforeningen.

”Derfor er det aktuelt høje forbrug af biomasse kortsigtet og skader den grønne omstilling. Vi må derfor nødvendigvis betragte brug af biomasse til energiformål som en overgangsordning”.

Investeret i fjervarmeværker på biomasse

I 2016 udfasede Østkraft olie og kul.

Man investerede i den forbindelse 135 millioner kroner i et anlæg til flis. I dag får både Aakirkeby-området og Rønne-området delvist varmen fra træflis, resten af øens fjernvarmeværker kører på halm, gyllekraft og affaldsforbrænding.

Så hvad siger man i DN Bornholm til det faktum, at man på Bornholm netop har investeret i biomasseanlæg for den grønne omstillings skyld?

– Hvis man ikke går ud og rydder værdifulde løvskove, så kan vi acceptere, at man tager træet i en 15-årig periode, som man gør nu, siger Poul Veise fra DN Bornholm.

Her skal det nævnes, at notatet blev lavet på baggrund af eksempelvis den ulovlige skovning ved Svartingedalen, der foregik i 2016. Her fældede en privat skovejer sammen med en entreprenør på en måneds tid mere end 4,8 hektar fredet skov med udsigt til at sælge træflis for mere end 165.000 kroner.

– Det meste af det, man tager lige nu, er affaldstræ (væltede træer og lignende. red), og det vil alligevel afgive den samme mængde CO2, hvis det blev liggende, som de afgiver, når det bliver brændt, siger Poul Veise fra DN Bornholm.

– Og det erstatter jo lige nu olie og kul.

Helt grundlæggende mener lokalforeningen dog, at brugen af biomasse skal udfases snarest muligt – senest i 2040.

Forskes i syntetisk brændstof

Biolog og forsker i natur Michael Stoltze er helt enig:

– Nogle fagfolk argumenterer for, at det er bedre at bruge skov, men på globalt plan er det ikke en holdbar vej at gå, siger han og nævner nogle mulige alternativer.

 

Se at få nedlagt de
halmvarmeværker,
I har her på Bornholm

 

– Man har jo allerede udviklet metoder, hvor man kombinerer CO2 med vand, og via el fra vind eller sol omdanner det til forskellige brændstoffer; sprit eller syntetisk diesel, fortæller han.

– Det forskes der ekstremt meget i. Metoderne er dyre, men man har mange forsøgsanlæg, og noget af det er ved at blive sat i produktion, for eksempel flybrændstof. Så er man kommet et kæmpe skridt. Der forskes i det her i flere lande, blandt andet i Danmark.

– Se at få nedlagt de halmvarmeværker, I har her på Bornholm, sagde Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi og forsker i klima ved Aarhus Universitet, da han i februar gæstede Bornholm med et oplæg om klimaet for Bornholms Landbrug. Også her er der tale om en biomasse, som klimaomstillingen har brug for bliver i naturen:

– Halmen skal nedbrydes i naturen, for der er brug for mere biomasse, der kan lagre CO2 i jorden, sagde han.