Naturen i centrum på udstilling

Naturen i centrum på udstilling
| 1. SEP 2020 • 06:02
Af:
niels-ebdrup

1. SEP 2020 • 06:02
UDSTILLING

Naturen og det organiske er i centrum, når Rådstuen i Sandvig lørdag 5. september slår dørene op for en ny udstilling. Henover ugen inviterer de to kunstnere Nana Gitz og Anette Sonne inden for til en udstilling fyldt med billeder – både i olie, akvarel og collageform. De udstillede billeder er suppleret med miniskulpturer og skåle lavet af naturmaterialer samt tekstiler fra Vestafrika.

Ifølge en pressemeddelelse fra kunstnerne kan udstillingen opfattes som fortællinger i de forskellige udtryksformer og motiver, fortællinger fra naturen.

Udstillingen i Rådstuen har åbningsdag lørdag den 5. september med fernisering klokken 14 til 16. Derefter er der åbent alle dage klokken 11 til 17 frem til fredag 11. september.

Begge kunstnere vil være til stede under hele udstillingen, og alle er velkomne til at se forbi og få en snak om det udstillede.