Mulebydreng finder fodfæste i filmmusikken - Hollywood skal nok komme

Man kan næppe undervurdere filmmusikkens indflydelse på, hvordan vi oplever de levende billeder, vi præsenteres for. Alene en slæbende violin i en spillefilm kan jo få os til at flæbe, fordi den fortæller os, at der er noget stort emotionelt på spil.

Eller musikken kan varme os op, så vi for alvor hopper i biografsædet af skræk, når en pludselig dramatisk effekt i en gyserfilm rammer som et venstrehåndshook i mellemgulvet.

Eller hvad det nu måtte være.

Musikken, både den diskrete underliggende og de musiknumre, vi præsenteres for, taler med, ofte på et ubevidst plan, hvor de masserer følelsesregisteret og er ganske afgørende for filmoplevelsen.

Den genre er Kaspar Kaae, som oprindeligt kommer fra Muleby på Bornholm, ved at finde fodfæste i – også i en grad, så han for nylig var lige ved at blive valgt som komponist til en international Hollywood-produktion.

Lige ved og næsten slår dog ingen mand af hesten, men a propos heste:

Filmen ”Ud og stjæle heste”, som bygger på den verdensomspændende succesbog af samme navn, som norske Per Petterson udgav i 2003, har således musik skrevet af Kaspar Kaae, som i dag bor på Nørrebro, men stadig har sine forældre i Muleby, hvor han gerne besøger dem, når tiden er til det.

”Ud og stjæle heste” er allerede blevet præsenteret på blandt andet Berlins store filmfestival, men har endnu ikke haft premiere i Danmark.

Til gengæld er det ikke første gang, Kaspar Kaae har beskæftiget sig med filmmediet, fortæller han i telefonen fra sit hjem på Nørrebro.

– Jeg har faktisk arbejdet sammen med den norske instruktør nogle gange, siger han med reference til Hans Petter Moland, som har lavet ”Ud og stjæle heste”.

– I 2014 lavede jeg en spillefilm sammen med ham, og vi har også lavet reklamefilm sammen.

Nemlig, i 2014 lavede instruktøren filmen ”Kraftidioten” med manuskript af danske Kim Fupz Aakeson, som ikke kun bornholmske Kaspar Kaae, men ligeledes bornholmske Brian Battz skrev musik til.

De to gik på samme årgang på Bornholms Gymnasium, og hvor Kaspar Kaae blandt andet er kendt for sit band Cody, som han har udgivet flere plader med, er Brian Batz blandt andet kendt for sit projekt Sleep Party People. De to har også optrådt sammen i forskellige sammenhænge.

Vi forstår mol og dur

– Hans Petter Moland lærte mig egentlig at kende gennem mit orkester Cody, og så har han haft radaren ude, når det har passet, siger Kaspar Kaae.

– Lige præcis ”Ud og stjæle heste” er meget sanselig, følsom og minimalistisk, og det tror jeg, at han mener, jeg kan lave musik til. Det handler også om at kunne blande lyddesign og musik, så det ikke bare bliver noget med at klaske et stykke strygermusik på. Jeg arbejder gerne meget sammen med lyddesigneren, og det er måske også sådan noget, han synes er vigtigt og en af grundene til, at han spurgte mig.

Det er ”Kraftidioten”, som Hans Petter Moland har genindspillet i en Hollywood-version med navnet ”Cold Pursuit”, Kaspar Kaae nær kom med på. I den spiller Liam Neeson den hovedrolle, som i den norske udgave blev spillet af Stellan Skarsgård, og den har netop haft biografpremiere i Danmark.

– Da ”Cold Pursuit” skulle indspilles, prøvede både klipperen og instruktøren at få mig med på filmen, men jeg tror, at det engelske produktionsselskab simpelthen syntes, jeg var for grøn, altså for ung. De turde ikke, haha, det var vildt ærgerligt, men det skal nok komme, ler Kaspar Kaae.

Du tror på, at det nok skal ske?

– Ja. Det går den rigtige vej. Jeg startede i 2010 med at lave musik til afgangsfilm på både Filmskolen og Super16, som er den anden filmuddannelse i Danmark, siger han, som også omkring det tidspunkt så småt blev træt af at turnere med sin musik.

Han påbegyndte en uddannelse inden for journalistik på RUC, men droppede den, da han skulle i gang med sin kandidatuddannelse.

– I stedet fandt jeg ud af, at Filmskolen og Syddansk Musikkonservatorium har et samarbejde om en kandidatuddannelse i filmkomposition, hvor de tager fire ind om året. Den søgte jeg ind på, hvilket lykkedes, og derfra begyndte jeg at lave mere og mere, der relaterede sig til det, og fik også flere og flere kontakter, siger han.

Så det er et meget bevidst valg, at du beskæftiger dig stadig mere med filmmusik?

– Ja, det er det. Jeg har spillet rigtig meget som turnerende musiker og været meget i udlandet – faktisk meget med Brian Batz og hans orkester – men i det hele taget i rigtig mange konstellationer, og jeg følte, jeg brændte mit lys i begge ender. Så jeg begyndte at gå mere og mere ind i det med film og tv-serier. Jeg kan også virkelig godt li’ det samarbejde, der er mellem klipper, lyddesigner, instruktør, skuespillere – der er ikke nogen i en filmproces, der er undværlige.

– Min opgave er jo ikke bare at lave et eller anden soundscape (lydbillede, red.), det er at få det frem i billederne, som billederne ikke selv kan få frem. Man kan sige, at musikken er en tredje medfortæller, og ligesom kameramanden træffer nogle valg, træffer jeg også nogle valg sammen med instruktøren. Musik er det der universelle følelsessprog, vi forstår det alle sammen. Vi forstår mol og dur, og vi forstår tempo og ikke-tempo. Det samarbejde, der er i sådan en konstellation, kan jeg mærke tænder mig meget mere end det at være artist og spille koncerter. Det sidste virker lidt mere todimensionelt, hvis man skal være lidt grov, siger Kaspar Kaae.

– Jeg kunne mærke, at det ikke var nok for mig.





Pas på!

Så du fjerner dig fra scenelivet?

– Både og. Jeg udgiver stadig plader og holder stadig af at spille koncerter, men det skal være et tilvalg, og fordi vi har lyst til at gøre det. De der lange europaturnéer har vi ikke så meget lyst til mere i Cody. Uden at lægge nogen en masse ord i munden, så tror jeg, der er mange på min alder, der har det sådan. Vi taler jo sammen på kryds og tværs, og vi har alle mærket, hvor tærende, det kan være, siger musikeren.

Har du nye filmprojekter i støbeskeen?

– Øh ... jeg har nogle ting, men jeg ved faktisk ikke, om jeg må fortælle om det. Men der er forskellige tv-serier, jeg flirter med, en dokumentarfilm og højst sandsynligt også en spillefilm til efteråret. Jeg har ikke underskrevet nogen kontrakter endnu, men jo, der er masser i støbeskeen.

Så John Williams skal se at passe lidt på?

– Ja, han skal passe sygt meget på, ler Kaspar Kaae.

John Williams hører til blandt de største komponister, når det kommer til filmmusik, idet han har skrevet musik til både ”Indiana Jones”, ”Starwars”, ”Dødens gab”, ”Schindlers Liste”, ”Superman”, ”Jurrassic Park” og mange, mange flere. Han er Steven Spielbergs ”huskomponist”, og hele 49 Oscar-nomineringer har den nu 87-årige komponist opnået, hvoraf de fem har udløst en statuette.

Hvordan komponerer du din filmmusik – er det på tangenter, guitar eller hvad?

– Det er meget forskelligt. Mit hovedinstrument er klaver, og så kommer guitar. Men når man laver film, skal man virkelig også være kreativ og kunne – jeg vil næste sige fake. Du skal få ting til at lyde som noget, så jeg bruger selvfølgelig rigtig meget computer, men også lydoptagelser, som jeg kan høre noget musik i, og som jeg puslespiller sammen. Så det er meget sampletbaseret i virkeligheden, ligesom når man laver hiphop. Jeg kan også virkelig godt li’, at jeg ikke altid har kontrol over, hvad jeg laver, til forskel fra hvis jeg sætter mig ved et klaver og spiller. Der har man det, som jeg kalder det harmoniske formsprog, og det vil sige, at man sætter sig ned og gør nogle ting, som man har indlejret i sig selv i forvejen. Det kan være en styrke, men det kan også låse dig lidt. Så jeg kan virkelig godt li’ det der med bare at kaste ting op i luften og så se, om jeg griber det vigtigste.

Har du set filmen, når du skriver musikken til den?

– Både og. Det allerfedeste for mig er – og det skete med ”Ud og stjæle heste” – hvis jeg kan få manuskriptet, inden de overhovedet er begyndt at filme. Så læser jeg det, skriver noget musik og sender det til instruktøren. Det, som var rigtig fint ved det projekt, var, at frem for at de sidder og klipper til John Williams, Hans Zimmer (en anden stor filmkomponist, red.) eller noget i den stil, så klipper de til min musik. Og de har faktisk kun brugt min musik til at klippe efter, hvilket er helt genialt, siger Kaspar Kaae.

– Musikken kan sætte dagsordenen, og når de klipper efter min musik, så klipper de også efter mine tematiske skift. Og passer de ikke, kan de også bede mig om at lave dem lidt om. Men det er en sindssygt privilegeret og magtfuld position at sidde i og at kunne være med til at påvirke noget på den måde.

Jeg laver film

Når man forlader biografen, skal man så tænke ”sikken fed musik” eller ”sikken god film” – altså, skal det helst fungere på et ubevidst plan?

– Jeg har den filosofi, at jeg laver ikke musik, jeg laver film. Så det besvarer vel dit spørgsmål – det skal være en fed film. Men når det så er sagt, så var der efter at ”Ud og stjæle heste” var blevet vist på Berlinalen overvældende mange, der kom hen til mig og sagde, at ”nej, hvor var det flot, og hvor var musikken smuk”, og det blev jeg da vildt glad for. Jeg vil da gerne ha’, at folk lægger mærke til musikken og lytter til den. Men musikken må ikke gå ind og overtage på den måde, at den lover mere, end filmen kan holde. Så fylder musikken for meget, og så er det en fejl.

I Berlin vandt filmens fotograf Rasmus Videbæk Sølvbjørnen for sine billeder.

– Men Hans Petter (instruktøren, red.) sagde: Jamen, det er vores alle sammens pris, for hans arbejde er så betinget af klipperens arbejde, mit arbejde, skuespillernes og så videre. På den måde kan man sige, at ingen instanser i sådan en produktion kan sidde alene, det hele skal hænge sammen, siger Kaspar Kaae.

Bornholm besøger han så tit, han kan, siger han, hvilket aktuelt vil sige i førstkommende weekend – og også til påske.

– Jeg elsker stadig Bornholm – ja, faktisk mere og mere, tror jeg, siger han.

Men han er også glad for København og storbyens puls.

– Jeg er jo stadig i gang med at bygge en karriere op, og så er det altså bare vigtigt at være tæt på der, hvor tingene sker og få talt med de rigtige folk, siger han.

– Så lige nu er jeg meget glad for København.