Mohamad flygtede fra Syrien og endte på Bornholm: 'Jeg har set meget ødelæggelse, nu vil jeg bygge noget op'

INTEGRATION

Mohamad Alorfalie, der blandt sine venner er kendt som Hamuddi, er netop blevet udlært tømrer fra Campus Bornholm. Nu arbejder han for sin gamle læreplads, Byg Grønt, i Rønne. I det fuldstændigt almindelige etablerede liv, han lever, gemmer sig en historie, der er anderledes end de flestes.

Det er historien om en ung mand, der som 16-årig flygter fra militærtjeneste i Syrien og på egen hånd rejser fra land til land for at finde ro og tryghed. En flugt, der til sidst får ham til Bornholm af alle steder.

– Jeg glemmer aldrig den dag, jeg fik at vide, at jeg skulle til Bornholm. Jeg havde ønsket at komme til Aarhus eller København, fordi jeg jo kom fra en storby i Syrien og tænkte, at jeg gerne ville være i en større by. Da jeg fik mine papirer, stod der, at jeg havde fået midlertidig opholdstilladelse på Bornholm. Jeg tastede det ind på min gamle brugte samsungtelefon for at se, hvor langt det var fra Aabenraa, hvor flygtningecentret var. Der var en lang prikket linje, der gik langt forbi Aarhus, Odense, København. Den endte helt ud i havet, og jeg tænkte, det kan ikke passe, det må være en fejl. Jeg tastede det ind tre gange for at være helt sikker, fortæller Mohamad Alorfalie med et stort smil.

For at forstå, hvordan en syrisk mand er endt på Bornholm med uddannelse og et fantastisk dansk ordforråd, skal vi tilbage i tiden.

Flugten begynder

Vi spoler ni år tilbage. Mohamad Alorfalie er 16 år gammel og lidt af en ballademager.

Hans far og mor har svært ved at få ham på rette spor, og Mohamad Alorfalie går ikke på en uddannelse. Derfor skal han i militærtjeneste, men det ønsker hverken han eller hans forældre. Der er revolution i Damaskus, og nogle af Mohamad Alorfalies venner er blevet dræbt. Hans far beslutter sig for at sende Mohamad Alorfalie af sted til et nyt liv i Libanon. Det er en svær beslutning, som forældrene senere kommer til at fortryde.

Mohamad Alorfalie kommer til Libanon for at arbejde, men han må kæmpe med de mange andre syriske flygtninge om de job, der er. Han er hjemløs i seks måneder og beslutter sig for at rejse videre. Han tager til Egypten, derefter Algeriet, derefter Tunesien og så til Algeriet igen. Men det er ikke trygt at være syrisk flygtning nogen af stederne. Der er dårlig kemi mellem de forskellige folkeslag, og Det Arabiske Forår breder sig med revolutioner i flere af de mellemøstlige lande, Mohamad Alorfalie prøver at finde fodfæste i.

Han bliver en del af en gruppe syrere, der allesammen leder efter et sted, hvor der er ro og tryghed. De andre snakker om at rejse gennem Libyen til Europa. Mohamad Alorfalie vil med.


Under sandet

På sin rejse gennem de forskellige lande har han arbejdet som håndværker, tjener og bartender.

Han sender lidt penge hjem til sine forældre, spiser billigt, sover på gaden eller i forladte ejendomme og sparer op. Da der er penge nok til en rejse mod Europa, ringer Mohamad Alorfalie til sin far.

– Der er en risiko for, at du ikke ser eller hører fra mig igen. Men jeg vil tage den her chance, siger han.

Faren græder i telefonen, mens han mor råber, at han ikke må gøre det.

– Jeg ønsker dig bare et godt liv, slutter hans far.

Mohamad Alorfalie betaler 7.000 dollars for rejsen gennem Libyen. De rejser om natten, begraver sig selv i sandet, når der er helikoptere i luften over dem. Mohamad Alorfalie kan kun beskrive rejsen som "meget, meget hård". Det er for svært for ham at uddybe det mere.

Mohamad Alorfalie og resten af gruppen ankommer til byen Misrata i Libyen, hvor de skal bo i kælderen hos en mand, der kan få dem med båd over Middelhavet til Italien. Drømmen om at komme til Europa forstærkes kun af de oplevelser, Mohamad Alorfalie får i Libyen.

– Som flygtning i Libyen bliver du behandlet som ingenting. De var fuldstændig ligeglade med os, råbte af os og truede os. Jeg tænkte, jeg er fra Syrien, vi er jo næsten fra det samme område, men sådan så de ikke på os. Hvis menneskeliv havde betydet noget, havde de ikke tjent penge på os på den måde, siger Mohamad Alorfalie.

På havet

Det bliver tid til at rejse, Mohamad Alorfalie har de 1.200 dollars, som manden, der huser ham og de andre i Libyen, vil have for at arrangere deres flugt til Italien.

Klokken 22 bliver de kaldt sammen og får at vide, at de skal tage alt deres tøj på. De må ikke have tasker eller andet med sig.

Nogen forsøger at smugle små tasker med, hvor der er gemt ekstra penge til rejsen. Men de bliver smidt i vandet, når de libyske smuglere ser det. Der er forældre, der beder om at få mad og tøj med til deres børn, men det bliver også afvist.

De bliver sejlet ud i gummibåde til en større båd, som skal sejle resten af vejen over Middelhavet. Der er 225 personer i Mohamad Alorfalies båd.

– Havet var heldigvis stabilt. Ellers havde vi set døden i øjnene. Vi takkede Gud for vejret. Båden knirker og det er helt mørkt. Vi har ingen mad, ingen vand, børnene ombord skriger og skriger, fortæller Mohamad Alorfalie.

De har fået en telefon med gps med ombord, men forbindelsen ryger undervejs, og de sejler i ti timer uden at vide, hvor de er. Pludselig ser de en stort olietanker. Kaptajnen på olietankeren kalder dem over radioen og beder dem slukke motoren og vente, mens han også slukker sin motor. Båden er overfyldt. Bølgerne fra en olietanker kan få fatale konsekvenser.

Fordelene ved Danmark

Mohamad Alorfalie og de andre på båden hjælpes i sikkerhed på olietankeren.

– Vi fik endelig mad og ro. Børnene og kvinderne spiste og faldt i søvn med det samme. Næste dag blev vi sejlet i land på Sicilien. Vi blev kørt til en flygtningelejr, hvor vi fik tøj, mad og vand. Vi blev undersøgt for, om vi var syge. Nogle havde det meget dårligt psykisk. Jeg kunne ikke sove de første nætter. Jeg fik at vide, at dem, der var sejlet før os, var druknet, og jeg fortrød, at jeg var taget afsted, fortæller Mohamad Alorfalie.

I lejren møder han andre syrere, der var nået over Middelhavet.

– Vi delte vores oplevelser, og det hjalp mig meget, at jeg ikke var den eneste, siger Mohamad Alorfalie.

Efter syv dage i Italien ringer han hjem til sine forældre.

– Jeg tror, min far var det lykkeligste menneske i verden lige der. Min mor havde ikke sovet i flere dage. De var så taknemlige for, at jeg var kommet over i live, siger Mohamad Alorfalie.

I lejren får de at vide, at alle fra Syrien må rejse videre. De kommer med en bus til Milano, og herfra bestemmer de selv, hvor de vil hen. Mohamad Alorfalie hører nogen snakke om Danmark, og han spørger dem, hvad fordelene ved Danmark er.

– Dengang gav man mange fem års opholdstilladelse i Danmark. Jeg trængte til at få ro. Jeg ville ikke rejse mere. Jeg ville bare have et stabilt liv, så fem år det samme sted lød godt, siger Mohamad Alorfalie.


Danmark 2015

Sammen med en gruppe fra lejren rejser han op gennem Europa i taxa. Nogle hopper af i lande, de kommer igennem undervejs, og Mohamad Alorfalie og en af de andre fra gruppen kører hele vejen til Odense. Her kender Mohamad Alorfalies medrejsende en familie.

– Vi fik først lidt mad, og så kørte de os på politistationen, hvor vi søgte om asyl på engelsk. Der kom en kvinde ind, helt lyshåret og med blå øjne, og da hun åbnede munden, talte hun flydende arabisk. Vi kom sådan til at grine, fordi vi var så overraskede, fortæller Mohamad Alorfalie.

Tolken hører deres historie, og de får hjælp til at bestille togbilletter, så de kan komme til Saltholmlejren.

Mohamad Alorfalies første indtryk af Danmark er, at det er meget roligt. Sådan som han havde ønsket sig det.

– Jeg var slet ikke bange, da jeg kom til Danmark. Jeg havde oplevet det værste allerede på turen over havet. Det var virkelig et helvede. Der var meget stille og roligt i Danmark i forhold til det, siger han.

Mohamad Alorfalie får en plads på et flygtningecenter på et tidligere plejehjem i Aabenraa. Her har han sit første møde med rugbrød, sovs og kartofler. Mad, som Mohamad Alorfalie ønsker på menuen resten af livet.

Bornholm, Bornholm, Bornholm

To måneder efter får Mohamad Alorfalie opholdstilladelse på Bornholm. Han står med sin brugte samsungtelefon og kan ikke tro sine egne øjne. Han skal bo ude midt i Østersøen. Er det overhovedet Danmark?

– Jeg spurgte en af dem på flygtningecentret, om det kunne passe. Han begyndte bare at grine og synge den der sang, "Bornholm, Bornholm, Bornholm". Jeg blev så irriteret, fortæller Mohamad Alorfalie og griner.

Han kommer med et fly til Bornholm og får en bolig i Hasle. Det er ikke helt nemt for Mohamad Alorfalie, der er vokset op i en storby med seks millioner indbyggere, at falde til i Hasle. Oveni det har oplevelserne fra flugten fra Syrien sat sine spor.

– De første måneder havde jeg det meget dårligt. Jeg kunne ikke sove, og jeg isolerede mig, fortæller han.

Mohamad Alorfalie kommer i sprogskole og en af underviserne, der arbejder der frivilligt, tager ham til sig. Hun har selv fem børn og inviterer Mohamad Alorfalie hjem til middag, så han kan øve sig i at snakke dansk med dem.

– Når jeg hørte et nyt udtryk, skrev jeg det ned og øvede mig på det. På den måde lærte jeg mere og mere dansk, fortæller han.

Familien bliver Mohamad Alorfalie første danske fællesskab på Bornholm, og underviseren bliver, som han selv siger, hans "danske mor".


Højskoledanmark

Som flygtning er Mohamad Alorfalie ofte i kontakt med en sagsbehandler, der hjælper ham med at blive integreret i det danske samfund.

Sagsbehandleren anbefaler ham at tage på højskole, og han må frit vælge hvilken. Mohamad Alorfalie har ét krav. Det skal være et sted, hvor der ikke er flygtninge.

– Det var ikke for at være racistisk, men fordi jeg tænkte, at jeg ville lære mere om Danmark og sproget, hvis jeg kun var sammen med danskere, forklarer Mohamad Alorfalie.

To dage efter starter han på Nørgaards Højskole i Bjerringbro.

– Jeg var den eneste flygtning. Den eneste med et mærkeligt navn. De tog godt imod mig, og det var virkelig et godt sted. Jeg er jo muslim og drikker ikke og spiser ikke svinekød. Det respekterede de fuldstændigt, fortæller Mohamad Alorfalie.

På højskolen bliver han spurgt, om han vil lave en fremlæggelse om sit hjemland.

– På det tidspunkt havde jeg været i Danmark i halvandet år, og jeg skulle lave en fremlæggelse på 45 minutter på dansk. Jeg var lidt nervøs, og det var også hårdt at fortælle om og vise billeder af de flotte byer, hvordan de så ud engang, og hvordan de så ud nu. Der var nogle, der græd, mens jeg fortalte, og jeg fik meget ros af lærerne bagefter, siger Mohamad Alorfalie.

Tømreruddannelsen

Efter højskolen er Mohamad Alorfalie tilbage på Bornholm. Endnu stærkere i det danske sprog og med et stort ønske; en tømreruddannelse.

– Jeg kan godt lide at arbejde med hænderne, og når jeg gør det, så tænker jeg kun på det, jeg står og laver. Ikke på alt muligt andet. Jeg har set så meget ødelæggelse, så jeg har lyst til at være med til at bygge noget op, fortæller Mohamad Alorfalie.

Han søger læreplads, og Byg Grønt i Rønne tager Mohamad Alorfalie i praktik for at se, om der er lærlingepotentiale i ham. Efter to måneder er hans mester overbevist, og Mohamad Alorfalie tager til optagelsesprøve på tømreruddannelsens grundforløb på Campus Bornholm. Han består både dansk og matematik med 10-taller, færdiggør grundforløbet og kommer i lære hos Byg Grønt.

I september i år bliver han udlært tømrer og går direkte fra lærling til fastansat i Byg Grønt.

– Det er sindssygt fedt at være færdig, og jeg har fået meget opbakning fra min chefs familie og min danske mor. Det er virkelig rart, siger Mohamad Alorfalie.

Voksen for hurtigt

I dag er Mohamad Alorfalie lykkelig for, at han landede på øen i Østersøen.

– Jeg er glad for at bo her, selvom jeg var lidt negativ, dengang jeg fik opholdtilladelse her. I dag tænker jeg, at det er en fordel, at jeg ikke kom til en storby. Så havde jeg måske været meget sammen med andre flygtninge i stedet for danskere, og så tror jeg ikke, jeg havde opnået det samme, som jeg har her, siger Mohamad Alorfalie.

Han har svært ved at forestille sig, at han flytter fra Bornholm igen. Det skulle kun være for at flytte med sin kæreste, der er i Odense for at studere. Selvom Mohamad Alorfalie kun er 25 år, føler han sig for gammel til at rykke sit liv op igen.

– Jeg har oplevet meget, som gjorde mig voksen for hurtigt. Jeg er 25 år, men føler jeg har levet et langt liv. Jeg har brug for ro, og jeg orker ikke at skulle bygge et nyt netværk op, siger han.


Et ønske mere

Mohamad Alorfalie har fået det, han drømte om, da han flygtede fra revolutionen, der blev til borgerkrig. Ro, stabilitet og et arbejde som tømrer. Men han har et ønske mere, som er svært at opfylde.

– Min største drøm nu er at se mine forældre og søskende igen. Det er ni år siden, jeg har set dem. Det er svært for mig at beskrive, hvor ondt det gør. Jeg kan ikke rejse til Syrien uden at blive forfulgt, og de kan ikke komme hertil. Det eneste håb er, at jeg får en permanent opholdstilladelse, så jeg kan mødes med dem i et andet land. For eksempel Jordan, som er tæt på dem, fortæller Mohamad Alorfalie.

Han tør ikke rejse uden en permanent opholdstilladelse i Danmark. Den kan han først få, når han opfylder de grundlæggende betingelser. Han skal have boet i Danmark i mindst otte år og været i fuldtidsarbejde i tre år og seks måneder indenfor de seneste fire år. Uddannelsen til tømrer tæller ikke med, og der er derfor et stykke vej endnu, før Mohamad Alorfalie kan få den permanente opholdstilladelse, han ønsker.

– Jeg håber, regeringen laver om på reglerne i forhold til opholdstilladelse og statsborgerskab. Så os, der gør meget for at blive integreret, kan få en permanent opholdstilladelse hurtigere, siger han.

 

 

Mohamad Alorfalie

Mohamad Alorfalie er 25 år gammel og bor i Rønne.

Han er født i Syrien, men flygtede som 16-årig, da han skulle i syrisk militærtjeneste, fordi han ikke var under uddannelse.

I Syrien forlod han sin familie, som består af hans far, mor og fire søskende.

Han boede først nogle år i skiftevis Libanon, Algeriet, Tunesien og Libyen, men der var meget uro som følge af en række revolutioner i de arabiske lande. En periode, der samlet set fik navnet "Det Arabiske Forår".

I 2015 kom Mohamad Alorfalie til Danmark og fik opholdstilladelse på Bornholm. Her lærte han dansk på sprogskolen og tog siden på højskoleophold i Bjerringbro.

I 2017 begyndte han på tømreruddannelsen på Campus Bornholm og fik læreplads hos Byg Grønt. Han har ved siden af studiet også arbejdet som tjener på Ekkodalshuset, Christianshøjkroen og Det Røde Pakhus.

I september 2020 blev han færdiguddannet tømrer og er nu fastansat i Byg Grønt.

Mohamad Alorfalie har en bornholmsk kæreste, som lige nu studerer i Odense.