Møller bliver platinsponsor for Musikhuzet

Møller bliver platinsponsor for Musikhuzet
Musikhuzets daglige leder, Peer Kofoed Andersen, og Michael Møller underskriver en aftale, der gør erhvervsmanden til platinsponsor for Musikhuzet. Foto: Musikhuzet /Torben Severinsen
| 1. JUN 2021 • 12:17
Henrik Nielsen
Journalist

1. JUN 2021 • 12:17

KULTUR

Musikhuzet har fået en ny platinsponsor. Det er Møller Holding, som er iværksætteren og erhvervsmanden Michael Møllers selskab.

– Som Musikhuzets samarbejdspartner får du ikke kun masser af goder. Du er med til at støtte et kulturelt fyrtårn, der gør regionen attraktiv for nuværende og kommende beboere, siger Michael Møller i en pressemeddelelse.

Møller Holding driver en god håndfuld lokale virksomheder, og derfor er det naturligt for Michael Møller at støtte et sted som Musikhuzet, der ifølge ham gør det spændende at bo på Bornholm hele året.

– Stedets mange koncerter og andre aktiviteter, der er baseret på en del frivillig arbejdskraft, er med til at gøre det attraktivt at bo og være her på øen, og jeg har selv gennem mange år været en flittig bruger af huset, siger Michael Møller.

For Musikhuzet har det afgørende betydning, at der er opbakning fra lokalsamfundet, herunder øens virksomheder.

– Vi er rigtig glade for at få Michael Møller som platinsponsor. Vores sponsorer er med til at sikre, at vi også i fremtiden kan trække store og attraktive navne til øen, siger Torben Severinsen fra Musikhuzet.