Majbritt Schow har på vegne af sig selv og sine søskende Vivi og Kåre skrevet mindeord:
Vi har mistet vores mor, Else Marie Nielsen, torsdag den 22. april. Mor sov stille ind efter kort tids sygdom med lungebetændelse. Else var frisk til det sidste og var den i familien, der samlede fortællingerne om hele familien. Hun efterlader sig børn, børnebørn, oldebørn og tre tipoldebørn.
Else var datter af skovløber Janus Vesth og Magda Vesth. Hun havde sin barndom i Almindingen, hvor de boede på Bastemosehus og senere flyttede de til Åsedamshuset. Mor elskede skoven helt livet med alle minder derfra på godt og ondt. Mor mistede sin far i en arbejdsulykke. Den meget dygtigt skovløber Janus Vesth omkom i skoven, og den dag i dag står der et mindesmærke. Mange familieture er gået forbi dette sted.