Mindeceremoni for fremtrædende præst

Mindeceremoni for fremtrædende præst
Inge Lorentzen i 2019. Hun døde 91 år gammel i februar 2021. Foto: Jens Erik Larsen
KIRKE | AAKIRKEBY | 8. SEP 2021 • 15:37
KIRKE | AAKIRKEBY
8. SEP 2021 • 15:37

Pastor emerita Inge Lorentzen gik bort i februar og blev begravet tilbage i marts. Da var det ikke muligt at åbne dørene til begravelsen og ceremonien for den tidligere sognepræst, tv-vært og debattør. Corona gjorde, at det blev et lukket arrangement til trods for, at familien gerne havde inviteret folk ind og åbnet dørene for dem, der ville deltage og mindes den kendte sognepræst.

Men nu kan det lade sig gøre at holde en ceremoni til Inge Lorentzens minde for alle, der vil deltage. Og derfor inviterer familien til en mindeceremoni. Den finder sted i Aa Kirke lørdag den 11. september med start klokken 15. Ceremonien byder på et program med sang og spil i mange genrer. Der fortælles anekdoter om Inge Lorentzen og synges fællessange, og efter koncerten bydes der på en lille forfriskning.