Midlertidige klinikvogne giver plads til nye patienter

Midlertidige klinikvogne giver plads til nye patienter
Knudsker El gjorde fredag de nye tandlægevogne klar til brug. De to klinikker har tidligere været anvendt af tandplejen i Københavns Kommune. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 27. MAR 2021 • 12:41
Jakob Nørmark
Journalist
| ABONNENT
27. MAR 2021 • 12:41
Julia Aka Wille
Journalist

TANDLÆGEMANGEL

Tandlægeklinikken på Christians Plads vokser efter påske. To klinikvogne er i denne uge parkeret på fliser uden for hovedbygningen, og fredag eftermiddag arbejder elektrikere på at koble de nye bygninger til strømmen.

Klinikvognene har Tandlægen.dk anskaffet, fordi det er lykkedes at ansætte en ny tandlæge og tandplejen. Det betyder samtidig, at klinikken igen kan tage nye patienter ind.

– Vi er tre tandlæger og en tandplejer, der arbejder under det samme ydernummer. 6. april bliver vi heldigvis seks behandlere, siger Camilla Ulrich, en af tandlægerne hos Tandlægen.dk.

Ejerne af tandlægeklinikken har fravalgt en mere permanent tilbygning, da planen er, at tandlægerne skal flytte til nye, større lokaler inden for de næste år.

– Vi udvider med klinikvogne, indtil vi skal videre i et sundhedshus, fortæller Camilla Ulrich, der er direktør for det selskab, der vil etablere et sundhedshus for en bred vifte af sundhedsprofessionelle på Østre Skole.