Melding om store flammer viste sig at være ingenting

Melding om store flammer viste sig at være ingenting
Brandvæsnet kørte forgæves til Sydhavnen i Rønne. Foto: Presse-fotos.dk
NOTITS | RØNNE | 19. JAN 2022 • 07:35
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | RØNNE
19. JAN 2022 • 07:35

Bornholms Brandvæsen modtog kort før klokken 21 tirsdag en anmeldelse om brand i en bygning på Sydhavnen i Rønne.

– Derfor sendte vi selvfølgelig biler af sted svarende til meldingen. Det var ikke, fordi der var så meget spændende i det, siger indsatsleder Henrik Madsen hos brandvæsnet.

Anmelder var ikke selv i området, men havde set den formodede brand på afstand.

Ifølge Presse-fotos.dk havde anmelderen angiveligt set store flammer fra området og hørt noget, der mindede om en eksplosion.

– Vi var rundt og se, om vi kunne finde en brand, og det samme var politiet, og anmelder var med. Vi konstaterede, at der ikke var nogen brand i den retning, anmelder havde set. Så der skete ingenting, siger Henrik Madsen.