Medie: Statsministeren ventes at fjerne alle restriktioner

NYHED | 25. JAN 2022 • 12:03
Af:
Ritzau
NYHED
25. JAN 2022 • 12:03

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes onsdag på et pressemøde at sige, at hun ønsker at få fjernet alle restriktioner fra 31. januar.

Det bekræfter flere unavngivne kilder over for Jyllands-Posten.

Ifølge avisen vil statsministeren holde et pressemøde onsdag klokken 18 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Her vil hun ud over at fjerne alle restriktioner også bebude, at coronavirus fra 5. februar ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Ifølge Jyllands-Posten er det med afsæt i anbefalinger fra Epidemikommissionen, at Mette Frederiksen vil fjerne alle restriktioner.