Mand fra Rønne dømt for besiddelse af grov børneporno

NOTITS | BORNHOLM | ABONNENT | 1. DEC 2021 • 14:27
Berit Hvassum
Journalist
NOTITS | BORNHOLM | ABONNENT
1. DEC 2021 • 14:27

Retten på Bornholm har i dag idømt en 40-årig mand 60 dages ubetinget fængsel.

Den 40-årige var ifølge anklageskriftet tiltalt for besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år i perioden mellem den 24. november 2018 og til den 2. januar 2020.

Materialet bestod af i alt 288 billeder fordelt på 122 billeder i kategori 1, 159 billeder i kategori 2 og 7 billeder i kategori 3, hvoraf den tredje kategori betegnes som den groveste.

Manden har også uploadet ni billeder til internettet fordelt på 1 billede i kategori 1, 6 billeder i kategori 2 og 2 billeder i kategori 3.

Materialet blev fundet på en mobiltelefon og en computer, som nu er konfiskeret.

Manden modtog dommen.