Mål om at blive CO2-neutral i 2025 er fraværende i ny energipolitik

ENERGI

I aften ventes kommunalbestyrelsen at vedtage en ny energipolitik, energistrategi samt de første handleplaner, der knytter sig til strategien.

I de seneste fire år har målet om at blive CO2-neutral i 2025 været centralt i regionskommunens grønne budskab.

"Målet er at være et bæredygtigt og klimavenligt ø-samfund, at være CO2-neutral i 2025 og at arbejde mod et 0-emissionssamfund i 2035," står der som den helt centrale sætning i Bright Green Island-visionen.

Den nye energistrategi anlægger et andet perspektiv med tre specifikke CO2-reduktionsmål i 2025, 2032 og 2040, men det er ikke et udtryk for lavere ambitioner, siger Maria Hach, der er formand for "særligt udvalg om klima og bæredygtighed", der har haft ansvaret for at komme med et oplæg til den nye energipolitik.

– CO2-neutralitet er principielt set bare et regnestykke. For eksempel, hvor meget skov man skal plante for at udligne den mængde CO2, man producerer. For os i udvalget er det vigtigt at signalere, at vi vil have en reduktion i CO2-udledningen, siger Maria Hach.

Selv om målet om at blive CO2-neutral i 2025 ikke fremgår direkte af den nye energistrategi, betyder det ikke, at de gamle mål er opgivet, fortæller Maria Hach. Og hun tror fortsat, at målsætningen kan blive indfriet. Men det kræver formentlig, at borgerinitiativet Bornholms Havvind når at opføre en havvindmøllepark med en kapacitet på 100 megawatt, der kan producere så meget grøn strøm, at det vil opveje udledningerne på landjorden.

– Det vil betyde, at vi helt sikkert vil være CO2-neutrale i 2025. Vi er allerede tæt på at blive CO2-neutrale, som det ser ud nu, siger Maria Hach om havvindmølleparken, der skal opføres cirka ti kilometer syd for Bornholm og ikke skal forveksles med det 20 gange større energiø-projekt.

Ud over at forøge den helt grønne strømproduktionen, der i modsætning til den CO2-neutrale, men ikke emissionsfri afbrænding af træflis, kan havvindmølleparken bidrage til den grønne omstilling af andre sektorer gennem power-to-x, hvilket klimaudvalget ser store muligheder i.

– Hvis vi får den her strøm i 2025, får vi allerede der mulighed for at eksperimentere med mindre elektrolyseanlæg til i første omgang at producere brint, der derefter kan omdannes til noget andet – eller anvendes som brint, alt efter hvordan verden ser ud på det tidspunkt, siger Maria Hach.


Der er imidlertid mange forhindringer, som skal overvindes først. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen afviste i efteråret at ophæve statens arealreservation af området, hvor den lokale gruppe ønsker at bygge vindmølleparken. Det særlige klimaudvalg lægger op til, at en af de to handleplaner, der indledes i 2021, går ud på, at kommunen skal gå aktivt ind i arbejdet med at fremme mulighederne for den lokale vindmøllegruppe.

– Hvis det projekt skal blive til noget, er det nu, vi er nødt til at undersøge, hvad Bornholms Regionskommune skal være behjælpelig med. Vores kommunalpolitikere har presset på for at få frigivet arealreservationen. Hvis ikke det sker, skal vi ikke bruge mere energi på det. Derfor har vi valgt at prioritere det som noget af det første for at få en afklaring, siger Maria Hach, der tidligere på ugen offentliggjorde, at hun skifter parti fra Alternativet til Socialdemokratiet.

Hendes nye partifælle Winni Grosbøll, der omvendt er ved at forlade lokalpolitik, fortæller, at kommunen ikke kan stille meget op for at overbevise embedsværket og ministeren.

– Vi kan nok ikke gøre meget mere end politisk arbejde ved at presse på i ministerier og styrelser. Forhåbentlig får vi en hurtig afklaring på, om det kan realiseres. Vi giver det et skud for at se, hvad vi kan gøre for at fremme projektet, for det kan være med til at løse en stor opgave, siger borgmesteren.

Skulle det ikke være muligt at få frigivet arealet på Rønnebakke til Bornholms Havvind, vil fokus skifte til anlæg af nye solcelleparker på landjorden.

Og senere venter energiøen, som vil ændre alt for det lokale energisystem, hvis en mindre del af strømmen føres ind i det lokale elnet, og der etableres power-to-x-anlæg på Bornholm.

– Vi får energiøen i 2030, og den kommer til at løse mange ting, fordi vi vil få adgang til store mængder af vedvarende energi. Men den borgerdrevne park kan stå klar allerede i 2025. Den har nogle udfordringer, og det er en lille smule op ad bakke. Når vi går ind og prioriterer den, er det for at afsøge, hvad kommunen kan gøre i det her felt, siger borgmesteren.

Winni Grosbøll tvivler på, at CO2-neutralitet vil blive en realitet allerede i 2025.

– Sådan som jeg forstår det, kan vi ikke nå det til 2025, og det er så, hvad det er.

Hvordan har du det med, at det mål, som har fyldt meget i Bornholms markedsføring, næppe vil blive nået?

– Det har vi vidst i noget tid. Vi udskyder målet lidt, men det vidste vi jo godt, dengang vi sagde nej til landvindmøller. Så må man tilpasse målene til den virkelighed, der blev udstukket. Så jeg har det egentlig okay med det.

 

 

Energipolitikkens hovedmål

Det overordnede mål i kommunens kommende energipolitik er, at Bornholm skal reducere CO2-udledningen med 118.000 ton CO2 i 2040.

Vejen til de 118.000 færre ton om året foregår over tre trin. I 2025 er målet at have reduceret udledningen med 37.000 ton CO2.

Inden 2032 skal skrælle yderligere 43.000 ton CO2 reduceres, og mellem 2032 og 2040 skal de tilbageværende 38.000 ton CO2 om året fjernes fra udledningerne.

118.000 ton svarer til den samlede årlige udledning fra fossile brændsler, og ikke afgifts-pålagte CO2-kilder som træflis og halm indgår dermed ikke beregningen bag reduktionsmålene. I energipolitikken er det imidlertid også et mål at begrænse udledningen fra biomasse frem mod 2040.