Hvad man allerede nu kan sige er, at der har været knoklet for det her folkemøde. Under svære forhold, uden længe at vide om det over hovedet kunne blive til noget, er holdet bag Folkemødet trådt meget markant i karakter. Der er blevet tænkt meget kreativt, og ideen med at lade en del af Folkemødet blive virtuelt og live-streame mange debatter rundt i landet kunne sagtens tænkes at være kommet for at blive. I så fald vel som supplement fra næste år, hvor alle håber, at Folkemødet vil være tilbage, som det var før corona.
Indtil videre er årets folkemøde en succes allerede af den grund, at det kom. Det blev til noget i et år, hvor andre festivaler igen faldt på stribe. Nu handler det om, at det bliver så genkendeligt som muligt. Succeskriteriet er lavere i år, det behøver ikke at overgå sig selv for at lykkes. Missionen er at komme igennem med skindet på næsen både økonomisk og i forhold til Folkemødets image. Kan man beskytte begge dele, vil dette folkemøde have været en succes.
Heldigvis er der mange at trække på her. Mange af dette års gæster vil være her, fordi de er de virkelige entusiaster. For hånden på hjertet bliver det jo et reduceret folkemøde, og kommer man til sådan et, er det fordi man elsker Folkemødet mere end almindeligt er. Den ånd og den gejst er mere end noget andet det, der skal bære årets ualmindelige folkemøde hjem.