LEDER
Snart løber sandet ud af timeglasset for 2020. Et år, der umiddelbart med sine to synkrone talpar, så både indbydende og spændende ud. Den grafiske struktur i tallet er nærmest fredelig og helt ufarligt. Ingen kanter. Pænt. Næsten anonymt. En glat overgang til det meget mere umage 2021.
Men sådan gik det ikke.
Vi blev overrumplede over, hvor skrøbeligt livet er; hvordan vores tilværelse er organiseret omkring nogle materielle tilvalg, som vi tager for givne; hvordan vores livsstil dybest set står på et meget skrøbeligt fundament bygget op af egne forventninger.
Og vi lærte om os selv, at det er enormt udfordrende, når vi pludselig ikke længere har staffagen, alt det penge kan købe – muligheden for en hurtig smuttur ud af landet og ned i varmen.
2020 blev året, der viste os, at penge og forbrug er gode at varme sig ved. Det giver tilværelsen krydderi. Men det er ikke tilværelsen. Og vi blev tvunget til at lære os selv, at leve livet mere nøjsomt, mere oprindeligt og i tættere kontakt med vores egen indre dialog om livets mening.
Måske blev vi ensomme forstået på den måde, at den selskabelige larm, vi ynder at omgive os af, faldt væk. Vi mistede tidsfordrivet. Vi skulle ikke noget. Altid. Måske genfandt vi en væren.
Hvis 2020 skal blive et år,
vi husker for noget godt,
så er det at det blev tiden,
hvor vi fik mulighed for at
være taknemmelig for lidt.
Vi lærte også noget om vores indre dæmoner. At vi, når vi står over for en kollektiv trussel, alle sammen kan mærke den indre politimand, der holder øje med andre. Passer de andre nu rigtigt på? Hamstrer de varer unødigt? Overholder de reglerne?
Det blev en folkesport at brokke sig over, at de andre sjuskede med sikkerheden. Men også at brokke sig over, at de andre brokker sig.
Vi blev delt i dem, der synes, at faren blev overdrevet. Og dem, der formanede andre om, at vi skal passe på de gamle og svage. Og det kræver, at vi passer på hinanden.
Kære 2021. Vi glæder os til at åbne dig og betræde dine kalenderblade. Vi kommer meget klogere til dig, end vi kom til 2020. Vi har lært enormt meget, og intet bliver som før.
Selv om optimismen vil boble, når vaccinerne slår igennem, så har vi i vores reptile urhjerne noteret os en fare, vi ikke har troet på før, selv om vi godt vidste, den fandtes.
Krybdyrhjernen, der primært sikrer artens overlevelse, glemmer aldrig 2020. Det er året, der genlærer mennesket, at vi ikke er uovervindelige. Måske er det også året, der lærer mennesket, at der er ting, vi godt kan leve foruden. Og måske lærer vi sågar i vores smørklat af et rigt demokrati, at sætte pris på alt det vi har – uden at vi behøver mere, for at tro, vi er glade.
Hvis 2020 skal blive et år, vi husker for noget godt, så er det, at det blev tiden, hvor vi fik mulighed for at være taknemmelig for lidt. Nemlig det, der er i den stille væren og i dialogen med mennesker, vi holder af.
Og måske kan vi også lære af 2020, at der skal så lidt til, for at gøre en positiv forskel for andre.
Hvis vi husker at leve efter det, så kan 2020 i sin gru, blive året, der former 2021 til noget smukt.
Godt nytår.