Lang debat men intet nyt: Bopælspligt forbliver som den er

På Bornholm er der bopælspligt i otte byer. Det blev der ikke ændret ved på kommunalbestyrelsens møde torsdag aften.

Tre partier forsøgte ellers at få bopælspligten skærpet, men begge blev nedstemt af store flertal.

Først sagde Socialdemokratiet, Venstre og Bornholmerlisten nej til Enhedslisten, der foreslog at gå i dialog med borgerforeningerne om at skærpe kravene til at lægge om til flexbolig. Derefter sagde samme flertal på 15 nej til SF, der ønskede, at kommunen ikke giver flere husejere i de bornholmske byområder lov til at lægge deres bolig om til flexbolig. SF ønskede også "en grundig evaluering af bopælspligtens betydning for de bornholmske lokalsamfund".

Da de ønsker var lagt død, nedstemte et endnu større flertal på 17 (nu også med SF og Kristendemokraterne) et forslag fra Dansk Folkeparti, der ville fjerne muligheden for at få flexboligstatus, hvis man bor indenfor bygrænsen i "eksempelvis Sandvig, Aarsdale og Nyker".

Byerne med bopælspligt er Allinge, Gudhjem/Melsted, Svaneke, Rønne, Aakirkeby, Nexø, Klemensker og Hasle. Bopælspligten indebærer, at husejere i de otte byer enten selv skal bo i deres hus på helårsbasis eller leje det ud til nogen, der gør det.

DF ser spøgelsesbyer

I begge lejre viste debatten en udtalt bekymring. For Dansk Folkeparti, partiet bag det første forslag af de tre, handledebekymringen om, at byer på Bornholm har udsigt til langsomt at dø hen som helårsbyer, hvis flere og flere huse bliver solgt som fritidshuse, fordi der ikke er bopælspligt i byerne.

Dansk Folkeparti finder det desuden urealistisk, at Bornholm når sit mål om 42.000 indbyggere om nu syv år, hvis en stor del af boligmassen fortsat bliver solgt som fritidshuse. Kommunalbestyrelsens vision om at blive 2.000 flere på Bornholm indenfor få år Bornholm skyldes ikke mindst behovet for at sikre ny arbejdskraft til bornholmske virksomheder.

– Vi er seriøst bange for det, der sker nu. Vi ser sorte huse og spøgelsesbyer flere steder, hvor man ophævede bopælspligten, sagde gruppeformand Linda Kofoed Persson (DF).

– At ophæve bopælspligten var en hjælp, da vi gjorde det i 2013. Flere huse blev solgt og renoveret, flere kommer herover i weekender og på ferie.

– Vi er bare et andet sted i dag. Hvis vi vil være 42.000 på Bornholm, går det ikke, at en stor del af vores eksisterende boligmasse bliver til fritidshuse, sagde Linda Kofoed Persson.

– Det er blevet rigtig svært for mange at komme ind på boligmarkedet. Budrunder er blevet almindelige på helt almindelige parcelhuse i Rutsker og Pedersker. Så er priserne kommet for højt op, og vi ved også alle sammen hvor svært det er at få en lejebolig, sagde hun.

– Hvis I andre ikke vil være med til at røre ved bopælspligten, må I finde ud af hvad I ellers vil gøre ved det her problem. Og ellers må vi skrotte ideen om at blive 42.000.

Flere frygter prisfald

Særligt Venstre var derimod bekymret for, at huspriserne vil falde, og at husejerne i byerne med bopælspligt vil lide tab, hvis bopælspligten bliver genindført steder, hvor den i dag er afskaffet.

– De her forslag betyder en usikkerhed om folks boligøkonomi, og ejendomsmæglerne har allerede været ude at sige, at det vil føre til faldende priser. Det er meget, meget risikabelt at ændre på noget så centralt som folks boligøkonomi. Men man kan sagtens forestille sig, at vi tager en dialog med borgerforeningerne, sagde Carsten Scheibye (V).

Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) gav Kirstine van Sabben (BL) ret i, at "man ikke bare lige kan rulle en ændring af bopælspligten ud". Også han fandt dog, at det var en god idé at spørge borgerforeningerne, præcis som Bjarne Hartung Kirkegaard stadig fandt det rigtigt at gå til borgerforeningerne, som man gjorde det, før bopælspligten blev delvist ophævet for otte år siden.

Borgmester Thomas Thors (S) var på samme linje og nævnte desuden, at mange af de mindre byer på Bornholm har nydt godt af, at bopælspligten blev ophævet, så flere fritidsbornholmere kom til. Thors erklærede sig parat til en debat om bopælspligten, også til at høre borgerforeningerne, men fandt, at det tilkommer den næste kommunalbestyrelse at beslutte, hvad der skal ske. Carsten Scheibye (V) kaldte hele spørgsmålet om bopælspligten "et glimrende valgkampstema".

Scheibye tog desuden Linda Kofoed Perssons udfordring op og gav eksempler på, hvordan både Venstre og resten af kommunalbestyrelsen i denne valgperiode har forsøgt at åbne for flere boliger med tanke på at sikre flere fastboende.

– For eksempel udlægger vi arealer til nyt byggeri, og vi har også givet støtte til almennyttigt byggeri, sagde han.

Thors: Risikoen er for stor

Da Thomas Thors ville runde debatten af, sagde han, at han grundlæggende finder risikoen ved at røre ved at bopælspligten alt for stor.

– Vi bevæger os ud på et område, hvor vi ikke kender konsekvenserne. Vi kan simpelthen ikke overskue konsekvenserne af at lukke ned for flexboliger fra den ene dag til den anden, sagde han.

– Vi er i en rigtig god udvikling på Bornholm. Risikoen for at sætte det over styr er alt for stor, fortsatte Thomas Thors.

– Thomas Thors' argument om, at vi ikke kan gennemskue, hvad der sker, kan bruges om alle forslag, svarede dernæst Leif Olsen (SF).

Det sidste ord fik René Danielsson (DF).

– Jeg havde en interessant snak med en af de lokale bankdirektører i går. Han sagde, at det formentlig ikke vil få nogen konsekvenser på den korte bane, hvis genindfører bopælspligt flere steder. Han sagde dog også, aty det kunne se anderledes ud, hvis vi går ind i en lavkonjunktur, sagde han.

– Jeg vælger at tage ja-hatten på. Hvis vi skal booste visionen om at blive 42.000 på Bornholm, nytter det ikke, at så stor en del af vores boliger bliver til fritidshuse, sagde han.

– Og det får også rigtig store følger, hvis folk ikke kan komme ind på boligmarkedet, eller hvis eksilbornholmere ikke kan komme til at flytte hjem.