Kunstrunden er skudt i gang: Kom helt tæt på tre af de inspirerende kunstnere her

KULTUR

Torsdag blev Bornholms Kunstrunde skudt i gang, da 59 kunstnere åbnede dørene til deres værksteder og atelier for besøgende. En oplagt mulighed for kunstinteresserede, men også for de, der er knap så hjemmevant i kunstmiljøet, for at blive lukket indenfor i et rum, hvor formålet er at opleve, stille spørgsmål og lære mere om kunstens verden.

En mulighed som Bornholms Tidende selvfølgelig også skulle udnytte. Journalist Sofie Møller planlagde sit eget kunstkort og drog ud for at lære nogle kunstnere bedre at kende. 

Mogens Vibe: – Folk må gerne få et lille benspænd

Da jeg træder ind på galleriet, bliver jeg mødt af seks kridhvide stiger, der sporadisk er placeret rundt i det rå betonrum. Fra værkstedet, der ligger ved siden af udstillingsrummet, hører en jeg munter fløjten blandet med søde toner af Yoko Onos stemme fra CD-afspilleren. Mogens Vibe er i fuld gang med at gøre det sidste klar, inden dagens første besøgende slår vejen forbi.

– Kommer Yoko Ono?, spørger jeg lidt i en spøg, lidt i alvor. For sandt er det, at Mogens Vibe har inviteret hende i dagens anledning, hvilket man udmærket forstår, da man ser nærmere på udstillingen, som er en form for hyldest til hende, idet den spejler hende som kunstner. Mogens vibe har af samme grund valgt at kalde projektet ”Tribute to Yoko Ono”.

– Jeg har ikke hørt noget, men det havde jeg nu heller ikke regnet med, svarer Mogens Vibe og griner lidt ved tankne om at have inviteret hende på SMS.

Rundt på væggene hænger store malerier med digte skrevet af Yoko Ono. "War is over" råber dig nærmest ind i hovedet. Men værkerne er ikke færdige, forklarer Mogens Vibe.

– Min plan er at involvere de besøgende, så når de kommer her, kan de gribe en pensel og skrive deres eget digt. Jeg håber, at når kunstrunden er ovre, så er der ikke meget hvidt tilbage i rummet, siger han.

Oftest beskæftiger Mogens Vibe sig med skulpturer han laver af forskellige materialer såsom skrotaffald og sten. Han viser mig ud i haven, hvor netop nogle af hans ældre værker står. Der er ingen tvivl om, at Mogens Vibe er en mand med meget på hjertet, og ligesom vi først kommer til at snakke om kunsten, fortæller han løs.

Foto: Jens-Erik Larsen 

Hvorfor har du valgt at lave projektet "Tribute to Yoko Ono"?

– Jeg synes, hun er en overset kunstner på mange måder. For mig er hun en pioner, der virkelig satte nogle vigtige emner på programmet tilbage i 60'erne. Hun er så fuld af kærlighed, womanpower og brød med det gamle mandesyn.

Hvad er tanken bag stigerne?

– Det er en inspiration fra en af Yoko Onos egne udstillinger. De symboliserer blandt andet, da hun kom til New York, og hun havde den følelse, at når hun fra undergrundsbanen gik to trin op, endte hun i ét miljø, gik hun tre trin op, så var hun i et andet. For at lære folk at kende, måtte hun kravle lidt op af stigen. Så det var spørgsmålet om at finde det rette miljø at være i for en japaner, da hun kom til New York.

Hvorfor vender en af stigerne på hovedet?

– Det er fordi, altsammen ikke skal være så ligetil. Det er godt engang imellem, at se tingene på hovedet. Det får folk til at stille spørgsmål og måske undre sig over, hvorfor man ikke nogle gange vender tingene om. Og så er det vel i virkeligheden kunstens formål at vende ting på hovedet og sætte ting til diskussion. 

Gaia Armyrantis Trampedach: – Vi glemmer, at kroppen ikke er perfekt

Næste stop på min kunstrunde er Gaia Armyrantis Trampedachs værksted i Østermarie.

Da jeg åbner døren, suser vinden ind og blæser nogle små tegninger i postkortstørrelse ned fra væggen.

– Det skal jeg vist have fundet en anden løsning på, siger Gaia Armyrantis og begynder alligevel at hænge tegningerne op samme sted.

Foto: Jens-Erik Larsen

Vi snakker om lidt om løst og fast. Jeg kan mærke, at mit blik flakker rundt og har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal kigge hen.

– Der sker meget her hos dig, får jeg sagt, mens mine øjne falder på en interessant skulptur, der hænger midt i rummet.

Gaia smiler ved min bemærkning. Det er ikke første gang, hun hører det. Jeg går videre og studser over et af malerierne.

– Den, du kigger på der, er noget fra min nyeste serie "Patterns", siger hun og forklarer, at det gennemgående træk for serien er, at hun har arbejdet med symønstre, som gav hende inspiration til at dykke ned i menneskets daglige mønstre og vaner.

Med sine 25 år på bagen er Gaia Armyrantis en af Bornholms yngste kunstnere. Værkstedet har hun haft siden 2017, hvor hun for alvor begyndte at male og udvide sit kunstneriske univers. I dag arbejder hun med tegning, maleri og skulptur.

Hvorfor er det netop den her form for kunst, du laver?

– Jeg har brug for, at der hele tiden sker noget nyt, så derfor veksler jeg mellem tegning, maleri og skulpturer. Grunden til, at jeg leger med den lidt surrealistiske verden, er, at jeg personligt bliver trukket mod kunst, som får mig til at føle en masse og gerne rusker lidt op i en.

Foto: Jens-Erik Larsen 

Hvor får du din inspiration fra?

– Det er meget efter, hvad der sker omkring mig i hverdagen og i samfundet. Og så har jeg altid være vildt fascineret af kroppen. Den er fantastisk smuk, forunderlig og anderledes. Vi glemmer nogengange, at den ikke altid er perfekt.

Hvad håber du dine besøgende får ud af at besøge dig i løbet af Kunstrunden?

Jeg håber, de kan komme her og få et tænkerum og tør at stille en masse spørgsmål til nogle mærkelige værker, som måske får en til at tænke på andet, end det man går med i sin hverdag. Der skal i hvert fald være plads til, at kunsten kan få en til at opleve og føle. 

Mette Absalon: – 324 håndlavede huller tager tid

Den sidste på dagens kunstrunde er i Nylars ved Mette Absalon. Et par besøgende har lige så lige været forbi, men er nu kørt videre til næste kunstner på deres liste.

Rummet jeg træder ind i er både keramikværksted, butik, og ved siden af har Mette Absalon et lille kontor, hvor hun kan lave sit grafiske arbejde.

Mette Absalon sætter sig ved drejebænken, da hun skal til at dreje endnu et krus. Hun vikler det lange, brune hår rundt om forklædets ene strop.

– Det er for at undgå, at håret drejer med. Det skete nemlig tidligere i dag, griner hun.

Hun dypper fingrene i en spand vand, der er placeret ved drejebænken, og rutineret begynder hun at forme kruset.

Foto: Jens-Erik Larsen 

En af hendes specielle værker er "hulkrus" eller "hulskåle", som hun kalder det, hvor hun i hånden skærer et antal formede huller. Ingen af krusene er ens, og antallet af huller afhænger af humør og krusets tykkelse.

Hun fortæller mig, at hun lige nu udstiller et krus på Gudhjem Museum med 324 små huller i.

Hvorfor lave keramik?

– Jeg har kun været i gamet i tre år. Selvom min far, Henrik Knudsen, var pottemager, er jeg først begyndt sent. Egentlig har jeg altid gerne ville lære det, men jeg havde ikke tid til det med fuldstidsjob og en masse andre ting, man også skal tage sig af. Men efter jeg sagde mit grafikerjob for tre år siden, bestemte jeg mig for endelig at lære det.

Hvor får du din inspiration fra?

– Jeg er inspireret af min fars stil og til dels inspireret af min mosters stil, der også laver keramik. Grundlæggende tror jeg ikke, at jeg har fundet min egen stil endnu, fordi jeg stadig er så ny. Det tætteste jeg kommer på det, er nok mine "hulskåle".

Hvad håber du folk får ud af årets Kunstrunde?

– Jeg håber, at de får en på opleveren og ser, hvor alsidig kunst kan være. Hvor mange forskellige ting, du kan lave i glas, mange forskellige måder at male på og mange forskellige ting at lave i ler.

Foto: Jens-Erik Larsen