'Kunstgræsbaner er en uundværlig aflastning'

IDRÆT

– Det er et must for, at man kan dyrke fodbolden året rundt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at fodbolden kan køre uden en kunstgræsbane.

Sådan siger Carsten Clemmensen, leder af kommunens idrætsområder, om kunstgræsbanen på Rønne Stadion Nord, som DBU Bornholm ønsker at overdrage til Bornholms Regionskommune.

Som eksempel på banens vigtighed nævner han forårets første kamp for RIK's førstehold i Københavnsserien. Den bliver spillet i dag (lørdag), og normalt foregår disse kampe på opvisningsbanen inde på atletikstadionet. Men da græsset endnu ikke er begyndt at vokse, ville en kamp på blødt underlag risikere at gøre banen ujævn i månedsvis. I stedet for bliver kunstgræsbanen taget i brug.

– Hvis de var begyndt at spille på græsbanen, ville de have pløjet den op, siger Carsten Clemmensen.

Alle almindelige fodboldbaner på naturligt græs bliver passet, klippet og kridtet op af kommunen. I alt varetager Bornholms Idrætsområder driften af et areal svarende til 35 ellevemandsbaner, men driften af kunstgræsbanerne, der er kommet til inden for de seneste ti år, har ikke været en kommunal opgave – i hvert fald ikke endnu.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke har været midler i kommunekassen til at anlægge baner, siger Carsten Clemmensen om en af grundene til, at selskaber knyttet til fodboldklubberne på Bornholm driver kunstgræsbanerne.

– Skal du lave en ny kunstgræsbane ordentligt fra bunden – og den i Rønne er ikke lavet ordentligt (dræningen er mangelfuld) – koster det mellem fire og fem millioner kroner, forklarer Carsten Clemmensen.

– Det er rigtigt store summer, men man skal huske på, at den kan holde til 1.600 aktivitetstimer om året, og det er dobbelt så meget som almindelige græsbaner. Og så er det en uundværlig aflastning for naturgræsset, siger han.

Kunstgræsbanen gør det muligt at spille fodbold udenfor hele året, og en af effekterne har været, at fodboldklubbernes efterspørgsel efter at få haltider til indendørs fodbold er faldet markant