Kulturugen præsenterer over 100 tilbud
Årets udgave af Bornholms Kulturuge kommer traditionen tro til at ligge i september, hvor der vil være over 100 kulturtilbud på 10 dage. Arkivfoto

22. APR 2021 • 12:50 • AF HENRIK NIELSEN • GRATIS

Kulturugen præsenterer over 100 tilbud

KULTUR

Arrangører fra både Bornholm og det øvrige Danmark har vist interesse for årets udgave af Bornholms Kulturuge, som derfor vil kunne præsentere over 100 kulturtilbud med en bred alsidighed og for alle aldre. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Vi er privilegerede at have rigtig mange trofaste arrangører, der igen har budt ind med aktiviteter til kulturugen, men også en masse nye, som har lyst til at præsentere deres kunst og ideer i denne ramme, siger formand Mikkel Bach-Jensen fra Bornholms Kulturuge i pressemeddelelsen.

Kulturugens sekretariat har modtaget ansøgninger fra 70 arrangører, hvoraf mange byder ind med flere aktiviteter i de 10 dage, kulturugen varer.

– De mange ansøgninger og tilmeldinger vidner om, at øens og landets mange kunstnere og kulturarrangører i den grad hungrer efter at komme i gang. Det har været en stor glæde at sidde og læse de mange ansøgninger og tilmeldinger, hvor gejsten til igen at mødes om kulturen har været tydelig, siger projektleder Laura Frederikke Jespersen.

Fundamentet er lagt

Bestyrelsen kunne midt i april fordele de midler, kulturugen modtager fra fonde og sponsorer. Midler, som er helt afgørende for dens eksistens, og som går direkte til at støtte indholdet i kulturugen. Nu kan arbejdet med at koordinere de mange arrangementer gå i gang, og programmet kan begynde at tage form.

– Bornholms Kulturuge er i tidernes morgen bevidst lagt i september for at styrke besøgende og omsætning i sensommeren og efteråret. Med det stærke oplevelsesudbud er grundfundamentet lagt for, at vi kan lykkes, og det glæder mig rigtig meget, siger direktør Pernille Kofod-Lydolph hos Destination Bornholm, hvor Bornholms Kulturuges sekretariat har til huse, i pressemeddelelsen.

Årets udgave finder sted 17.-26. september med åbning i Allinge den 17. september, hvor kulturugens 20 års-jubilæum markeres.

– I programlægningen ligger også opgaven at planlægge åbningsdagen, som vi ser frem til at holde sammen med Foreningen Folkemødet. Det skal være en dag i fællesskabets tegn og med plads til eftertanke og dialog om kunsten og kulturen, og så skal det være en festdag, for det er jo ganske særligt, at vi i år kan fejre Kulturugens 20 års-jubilæum, siger Laura Frederikke Jespersen.




Cykelsatsning bærer frugt
12. MAJ 2021 • 12:25

Cykelsatsning bærer frugt

Bornholmslinjen udsætter Sassnitz-sejlads
12. MAJ 2021 • 11:57 • GRATIS

Bornholmslinjen udsætter Sassnitz-sejlads

Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Nanna Krogh (konstitueret chefredaktør)
nk@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.