Der er udløb af kloakering i havet. Det er i og for sig ikke usædvanligt, og sådan er det i store dele af landet. Når det regner meget, er der overløb i kloakeringen, hvilket løber ud i havet. Man ved bare ikke endnu præcist hvordan og hvor meget, der løber ud, og hvor meget regn der skal til. Derfor venter man nu på regn i sådan en grad, at det danner overløb i kloakeringen, så man kan måle mængden af spildevand. Der er behov for data.
Grunden til det er, at man vil lave en havledning til spildevandet, der løber et godt stykke ud i havet og væk fra stranden. Data skal bruges til at give et billede af, hvor stor havledningen skal være. Hvis der er meget kloakvand i havvandet, skal badegæster varsles. Et varslingssystem bliver også lavet, og her er data også vigtigt.
Indtil videre er havledningen løsningen på problemet, men der sidder ingeniører på projektet, der tænker i eventuelle løsninger, forsikrer Søren Møller Christensen, der også er formand for regionskommunens styregruppe.
– Anlæggelse af en havledning kræver nye tilladelser. Dem skal vi have indhentet. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi bygge i 2022, men hvis jeg skal være realistisk, så tror jeg først, at vi bygger i 2023. Og vi vil gerne bygge det hele på engang, for at gøre entreprisen så billig som mulig, siger Søren Møller Christensen.
Tid til at gå rundt i Nexø