'Atmosfæren er ligeglad med, hvor mange planer vi lægger, hvis ikke vi fører dem ud i livet'

Det er ikke klimavenlige strategier, vi mangler på Bornholm. Det er handling, lyder det fra politiker. Noget vi opnår ved at være en del af den 'ambitiøse klimahandlingsplan' også kaldt DK2020.

Højere vandstande? Vildere vejr? Varmere somre? Hvordan kommer klimaet til at ændre sig på Bornholm, og hvad betyder det for dig og mig? Kan vi selv gøre noget, eller er slaget tabt? Og skal vi være nervøse?

Alt det og mere til vil Tidende med afsæt i den sjette klimarapport fra FN's Klimapanel (IPPC), der udkom i starten af august, dykke ned i og gøre bornholmerne klogere på.

Når klimarapporten er vigtig for dig, skyldes det, at politiske beslutninger, både dem i EU, Folketinget og på Ullasvej, kommer til at tage afsæt i rapporten.

Først var der 20. Så kom mere end 40 nye til. Og nu er Bornholms Regionskommune også snart på listen over kommuner, der vil udvikle en 'ambitiøs lokal klimahandlingsplan', som det fremgår af ordlyden af det såkaldte projekt DK2020.

En klimahandlingsplan der blandt andet betyder, at Bornholm skal være klimaneutral i 2050 og leve op til Parisaftalen, der blev indgået i 2015. Men først skal den lille million, der blev afsat på budgetforliget sidste torsdag endelig vedtages af kommunalbestyrelsen den 14. oktober, før Bornholm bliver en del af DK2020.

Sker det, kommer det også bornholmerne til gavn, siger formand for Særligt udvalg om klima- og bæredygtighed, Caroline Meyer White (AL).

– Det bornholmerne får, det er, at vi gør en indsats for at være den her smarte, grønne ø, når vi melder os ind i et fællesskab og siger ja tak til de værktøjer, det bringer med sig. Den grønne omstilling kører for fulde gardiner i hele verden, så det, vi også får hjælp til, er, hvor det er relevant for Bornholm at hægte sig på, siger formanden, der også er spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget.

Hun tilføjer:

– Man kan godt sige, at der er noget kvalitetssikring i det, fordi vi er en del af et projekt. Men også at vi ikke bliver den her lille, isolerede ø i Østersøen.

Bag DK2020 står Realdania, den grønne tænketank Concito og det internationale bynetværk C40. På baggrund af en bevilling på 45 millioner kroner, gør en partnerskabsaftale mellem Realdania, KL og de fem regioner det muligt for alle danske kommuner at være med i DK2020.

Transport og landbruget

Som en DK2020-kommune følger der en masse arbejde med. Blandt andet at lave en plan for, hvordan man som kommune kommer i mål med de forskellige ting. En sådan plan skal Marie Wibe, der er udviklingskonsulent og projektleder på DK2020 i Bornholms Regionskommune blandt andet arbejde på.

– Vi skal have lavet en plan, der både omfatter reduktionsvejen – altså hvordan bringer vi vores udledninger ned i nul, og hvordan tilpasser vi os de klimaforandringer, vi ved, der kommer. Vi har et solidt udgangspunkt med blandt andet Bornholms Energistrategi, så vi skal bygge videre på de indsatser og de samarbejder vi har, siger Marie Wibe.

Er der bestemte områder, hvor I ved, I skal sætte ind?

– Der er nogle sektorer, der skal adresseres i forbindelse med den her plan, og en af dem er transporten. Et andet område er landbruget, men hvad der præcis kommer til at fylde i vores klimaplaner, er noget af det, vi skal have kortlagt.

Først skal overblikket dannes, siger Marie Wibe, der også skal ud og tale med nogle af de 20 kommuner, der har været med fra projektets spæde start i 2019, og derfor er længere end Bornholm i processen.

– De har nogle gode erfaringer, som vi kan trække på.

I budgetforliget, indgået mellem Venstre og Socialdemokratiet, er der afsat knap en million kroner fordelt over de kommende to år til deltagelse i DK2020. Penge der blandt andet skal gå til projektledelse, koordination, borgermøder og konsulentrådgivning. Men det betyder ikke, at der ikke sker noget inden da.

Bornholm mangler ikke planer for, hvordan en grønnere vej ser ud. – Vi ved, hvad vi vil og har defineret hvordan, så det, der mangler, er handlingen, siger Caroline Meyer White (AL), formand for Særligt udvalg om klima- og bæredygtighed. Foto: Jens-Erik Larsen


Der skal handles

Hvis Bornholm skal blive klima-neutral i 2050, sådan som DK2020-målsætningerne lyder, eller fossilfri i 2040, som er regionskommunens egen målsætning, skal der ske noget, siger Caroline Meyer White.

– Atmosfæren er jo ligeglad med, hvor mange planer vi lægger, hvis ikke vi fører dem ud i livet.

Hvor er det vigtigt at sætte ind?

– Jeg synes, det er samtalen, der er vigtig. Det kan lyde meget vagt, men vi har en affaldsfri strategi, en energi- og mobilitetsstrategi og nogle bornholmermål. Vi ved, hvad vi vil og har defineret hvordan, så det, der mangler, er handlingen. I min optik har vi ikke brug for at lægge flere visioner, vi har brug for at handle, og det kræver en samtale. Det er en samtale mellem borgere, virksomheder og kommunen.

– Det handler om at få det ned på et hverdagsplan og finde ud af, hvad det er, vi skal ændre, og hvad der skal til, lyder det fra Caroline Meyer White.

Ord Marie Wibe følger op på:

– Jeg synes, at DK2020 giver os en god samlende referenceramme, hvor vi også får mulighed for at prøve at tænke lidt anderledes. Hvordan kommer vi ud og får fat i dem, der ikke normalt deltager i et borgermøde om klima? Dem vil vi også gerne tale med. Med DK2020 skal endnu flere tage del i den grønne omstilling, for klimaet er jo noget, der berører os alle sammen. Vi bliver nødt til at lave nogle ændringer.

El-busser er på dagsordenen i regionskommunen, hvor der er sat knap 11 millioner kroner af til indkøb af el-busser i budgetforliget. Foto: Jens-Erik Larsen


Fælles planer

Når det er en fordel for Bornholm at blive en del af DK2020 skal forklaringen ifølge Marie Wibe findes i de fælles målsætninger, som BRK kommer til at have med de andre medvirkende kommuner i Danmark. Men også den fælles klimaplan internt i kommunen, siger hun:

– Lige nu har vi i kommunen selvstændige planer for hvert enkelt område, som eksempelvis energi og grøn mobilitet. Med DK2020 får vi en samlet klimaplan. Det, synes jeg, der er rigtig meget værdi i.

Hvorfor er det vigtigt, at Bornholm bliver en del af DK2020?

– Det er der flere årsager til. En af dem er, at vi får en fælles metode til at udarbejde en klimaplan på tværs af kommuner. 

DK2020

Hvad: Bag DK2020 står Realdania, den grønne tænketank Concito og det internationale bynetværk C40. Og på baggrund af en bevilling på 45 millioner kroner, gør en partnerskabsaftale mellem Realdania, KL og de fem regioner det muligt for alle danske kommuner at være med i DK2020.

På Bornholm: I budgetforliget, indgået mellem Venstre og Socialdemokratiet, er der afsat knap en million kroner fordelt over de kommende to år til DK2020. Penge der blandt andet skal gå til projektledelse, koordination, borgermøder og konsulentrådgivning.

2019: Realdania tager initiativ til DK2020, med en ambition om at "sætte skub i indsatsen for at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau og understøtte sparring og samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet. 20 danske kommuner bliver i april udvalgt til at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden og blive en del af DK2020," skriver Realdania på deres hjemmeside.

2020: Folketinget vedtager Danmarks første klimalov, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 (i forhold til 1990). Derudover skal Danmark være klimaneutral i 2050. "Danske kommuners klimaplaner og indsatser er afgørende for at nå målet, og DK2020 kommunerne går forrest," skriver Realdania på deres hjemmeside.

Kilde: Realdania, KL og Klimatilpasning.dk