Bornholms Tidende har været i kontakt med denne beboer, der tager afgørelsen til efterretning og konstaterer, at "det er synd for Rutsker".
En trykprøvning
Danmarks Naturfredningsforening Bornholm havde også klaget i sagen, men herfra oplyser formand Anna Sofie Poulsen, at klagen mere skulle ses som en "trykprøvning" af, om der var undersøgt alternative muligheder for en placering af masten.
– Vi fik nogle henvendelser fra borgere, der spurgte, om det virkelig kunne passe i forhold til Ruts Kirke og landskabet, at masten skulle placeres i Kirkebyen. Vi ville derfor gerne have trykprøvet, om masten kunne rykkes til en anden placering og stadig opfylde frekvenskravene. Det kunne have været ved vindmøllerne. Vi har nu fået dokumenteret på fineste vis, at masten skal ligge der, hvor teleselskabet har ønsket, siger Anna Sofie Poulsen, der selv er rutskerbo og glæder sig til at få bedre mobildækning.