Yoga er efterhånden blevet en folkesport, og en del af æren kan måske tilskrives Susanne Lidang, som har været med til at promovere yoga bredt herhjemme i de seneste år. Den kendte yogainstruktør har udbredt kendskabet til den indiske tradition, og i november er der mulighed for at opleve hende i levende live, når hun besøger Bornholm.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DGI Bornholm.
Susanne Lidang har skrevet flere bøger om yoga. Hun laver foredrag og underviser og har blandt andet haft et samarbejde med atletikklubben Sparta i København, hvor hun har undervist i udstrækning og afslapning for store grupper efter løb.