Kaserne ansætter vagtstyrke

NOTITS | RØNNE | 9. AUG 2022 • 07:24
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | RØNNE
9. AUG 2022 • 07:24

Der er afsat ressourcer til at ansætte en decideret vagtstyrke på Almegårds Kaserne.


Almegårds Kaserne har fået ressourcer til at oprette et egentlig vagtstyrke. Indtil nu har Opklaringsbataljonen løst opgaven ved siden af sit primære arbejde. I år får kasernen 14 stillinger, og aktuelt ser det ud til, at der kommer yderligere 14 næste år. Det fortæller DR Bornholm.

– Der er sket det, at vi har fået ressourcer til en egentlig vagtstyrke. I gamle dage var det sådan, at det var Opklaringsbataljonen, der leverede soldater til vagtstyrken, og det vil vi rigtig gerne væk fra, så Opklaringsbataljonen kan fokuserer på det, de i virkeligheden skal lave, nemlig uddanne og indsætte soldater, siger garnisonskommandant Ulrik Skytte til regionalradioen.

Almegårds Kaserne har allerede ansat en del af vagtstyrken. Hvis alle stillinger bliver besat, kan styrken løse opgaven med at passe på kasernen næsten uden hjælp fra Opklaringsbataljonen, siger Ulrik Skytte til DR Bornholm. heni