Karpebestand i Præstemosen er muligvis delvist reddet – men af hvem?

I lystfiskerkredse forlyder det, at dele af den gamle karpebestand i Præstemosen blev reddet tilbage i november. Men kun få ved, hvem der står bag redningsaktionen.

Ifølge flere fiskeinteressenter og karpefiskere, som tidligere har holdt til i Præstemosen inden forureningen fra andelsmejeriet i november sidste år, er der konstateret liv i søen igen. Der er blandt andet observeret karper, skaller og frøer, lyder det fra Bornholms Vandpleje.

I den gode nyhed om, at søen i hvert fald ikke ligger død hen, gemmer sig dog den triste, at ingen store karper har overlevet.

– Alt, hvad der er tilbage, er småfisk, og det vil tage op til 30 år, før karperne er lige så store, som før uheldet, fortæller Morten Drews, der er næstformand i Vandpleje Bornholm.

Men betyder det, at karpefiskerne skal vente mange år, før de igen kan fiske kilotunge karper i Præstemosen?

Hvis det står til Rø-Klemensker Menighedsråd, som ejer Præstemosen, bestræber man sig på, at svaret skal være nej.

– Det, vi er mest optaget af lige nu, er, hvordan man kan få søen til at blive så god som mulig igen, siger Bjarne Bech, formand i menighedsrådet.

– Vi har fra start håbet på, at det ville lykkes at bevare den oprindelige karpebestand, som søen er så kendt for.

I november sidste år frygtede mange, at søen ville dø fuldtsændig. Hvis man går rundt om søen i Præstemosen i dag, vil man kunne se små ringe brede sig ud, hvilket er tegn på småfisk der går i vandoverfladen. Foto: Jacob Jepsen 

Redningsaktion

Derfor var det også en glædelig besked, da han for nylig stødte ind i en karpefisker, som kunne fortælle, at udover de små karper i søen, har man formået at redde nogle af de helt store og gamle karper – allerede tilbage i november.

– Han fortalte, at nogle havde taget flere karper op af det forurenede vand, inden de allesammen døde, og i stedet placerede dem i en privat sø. Så hvis man kan sætte de her karper ned igen, nu hvor søen er kommet sig igen, vil det være meget positivt, siger Bjarne Bech.

Det er altså et projekt, som menighedsrådet gerne bakker op om.

– Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Som menighedsråd er vi ikke eksperter i fiskeri, men vi vil gerne støtte op om at reetablere den eksisterende bestand i søen. Vi synes, Præstemosen er et dejligt sted, og ønsker kun, at så mange som muligt får glæde af det, siger Bjarne Bech.

– Vi arbejder derfor på at komme i kontakt med de folk, som har reddet karperne, men det er ikke lykkedes endnu.

Anonyme reddere

Det har heller ikke været muligt for Tidende at finde frem til, hvem der tilsyneladende har stået for at redde karperne. Men meget tyder på, at historien er sand. Det er nemlig ikke kun menighedsrådet, som har hørt om, at noget af bestanden skulle være reddet. Morten Drews så det med sine egne øjne kort efter uheldet.

– Lige efter forureningen blev jeg interviewet af TV 2/Bornholm ved Præstemosen. Inden interviewet var jeg deroppe i god tid, og her talte jeg med et par gutter, som var i gang med at flytte nogle af de store karper til en privat sø. Men hvem de er og hvilken sø, aner jeg ikke. Da de fik at vide, at medierne ville komme, forsvandt de hurtigt igen, fortæller han.

Ifølge ham er der en god forklaring på, at karperedderne ikke er så nemme at finde.

– Karper er en invasiv art, og derfor er karpefiskere ikke specielt populære i lystfiskerkredse. Fordi karpefiskere ofte forfodrer, hvilket vil sige, at de sætter en masse næringsstoffer ud i vandet, bliver vandhullerne ødelagt, og det gør, at mange lystfiskere ikke synes om dem. Det kunne også være en forklaring på, at redderne skjuler sig lidt, forklarer han.

Menighedsrådet håber dog på, at de kan få skabt en kontakt med redderne snarest muligt.

– Vi vil gerne bakke op om initiativet med at få dem tilbage i søen, så de skal ikke være bange for, at vi er sure over, at de har taget karper op i første omgang eller noget i den stil, fastslår Bjarne Bech. 

– Karpefiskerne kan ikke længere gå ned og fange de store kilotunge karper som før. Alle store fisk er døde, siger Morten Drews, næstformand i Vandpleje Bornholm. Foto: Jacob Jepsen