Hvordan i alverden løser vi mågeproblemet?

LEDER

Det er næsten paradoksalt, men vi kommer ikke uden om det: Mågeplagen bliver et af de store samtaleemner denne sommer, hvor Bornholms handlende og hele turistbranchen skal forsøge at indhente lidt af årets tabte indtjening og sikre en lang sæson.

Nu myldrer gæsterne heldigvis ind på øen. Men også mågerne har åbnet sæsonen og har gang i en fest. Øens restauratører må for eksempel advare gæsterne om, at mågerne vil stjæle deres mad ved udendørsserveringen.

– I starten var der tre, nu er der 15. Børn kan ikke en gang købe en is og sætte sig på bænken, uden at isen bliver taget, sagde Dorthe Dahl, indehaver af Café Gustav på Store Torv i Rønne, i sidste uge til Bornholms Tidende.

– Man kan ikke have fuglefobi og arbejde på torvet. Det er umuligt, fortsatte Dorthe Dahl.

Situationen er kort sagt den, at kommunen har meddelt, at det er op til dem, der føler sig ramt af mågeplagen, selv at løse problemet. Og at det eneste man stort set kan gøre, det er at pensle æggene, så næste kuld ikke udruges. Eller sætte metalpigge op, som gør det ukomfortabelt for mågerne at lande. De pigge kan man blandt andet nu se på Café Gustav på en markise, som mågerne gerne bruger som afsæt til deres torpedotogt ned over tallerknerne. Samme markise blev i øvrigt i sin tid netop sat op, for at skærme mod mågerne, der altså gladelig omdannende den til udkigspost …

 

Men det er muligt at få tilladelse af
Naturstyrelsen til at gå til modangreb
på mågerne, selv om de er fredede

 

Frustrationen er stor, og flere mener, at mågerne burde bekæmpes, for eksempel med jagt. Men sølvmågen – som er den, vi taler om – har været fredet siden 2014. Fredningen blev gennemført af Vildtforvaltningsrådet under en revision af jagttiderne. Der er tre grunde til fredningen. Ifølge de jagtetiske regler, må man kun jage dyr, hvis man skal bruge dem til noget – mad, skind eller trofæ. Den anden grund er, at de fugle, der generer folk i byerne, er i yngletiden, og der er jagt også forbudt. Endelig ligner mange måger hinanden, og hvis man skød dem, kunne man komme til at skyde en truet mågeart. Christian Hjorth, tidligere formand for Dansk Ornitologisk Forening, fortæller således til Bornholms Tidende, at netop Bornholm har en meget lille bestand af den truede baltiske sildemåge, der til forveksling ligner de unge sølvmåger, der generer på blandt andet Store Torv.

– Hvis man drev jagt på andre måger, så ville man også kunne skyde dem, siger Christian Hjorth. Han mener en løsning på Bornholm for eksempel kunne være at gøre det mindre attraktivt for mågerne at yngle eller skræmme fuglene væk. Men det er også muligt at få tilladelse af Naturstyrelsen til at gå til modangreb på mågerne, selv om de er fredede, forklarer han. Det er der flere, der har fået i Danmark.

Men det er i så fald den enkelte ejer af den plagede ejendom, der skal søge om tilladelse. Dermed er der måske håb endnu. Men det er en omstændelig kamp. Og måske vinder mågerne den.