Huspriserne er steget markant det seneste år – Bornholm ligger i top 3
Kun to kommuner har oplevet en højere stigning i huspriserne end Bornholm det seneste år, viser tal fra Boligsiden. Arkivfoto: Tommy Kaas

9. DEC 2020 • 15:21 • AF HENRIK-NIELSEN • GRATIS

Huspriserne er steget markant det seneste år – Bornholm ligger i top 3

ØKONOMI

Huspriserne er steget i 74 af landets 98 kommuner. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for november. Stigningen her på øen er så høj, at det placerer Bornholm på tredjepladsen over kommuner, hvor stigningen har været højest i procenter. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Priserne på huse har aldrig været højere, efter boligmarkedet har været igennem et helt særligt 2020, hvor boligpriserne har trodset alle forudsigelser om et svært coronaår. Prisstigningerne kommer som følge af mange handler og det aktuelt lave udbud, og de er bredt forankrede i store dele af landet, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz hos Boligsiden i pressemeddelelsen.

På Bornholm er priserne det seneste år steget med 18 procent. Kun Langeland og Lolland kommuner har oplevet højere stigninger.

Priserne på både huse og ejerlejligheder stiger, viser Boligsidens tal. Til gengæld peger tallene på, at det vender for sommerhusmarkedet, der ellers har oplevet en lang optur i 2020. I hvert fald er november den første måned siden april, hvor priserne er faldet.

Boligsiden er udarbejdet og vedligeholdt af Boligsiden A/S, som ejes af ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening.

 
 

Top 5

Langeland – 21,2 procent

Lolland – 20,0 procent

Bornholm – 18,0 procent

Lemvig – 17,3 procent

Lyngby-Taarbæk – 15,4 procent

 


Der bliver færre og færre gråænder
21. JAN 2021 • 20:46 • GRATIS

Der bliver færre og færre gråænder

Klemens Kro er under forvandling
21. JAN 2021 • 19:47

Klemens Kro er under forvandling

Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Øjvind Hesselager (chefredaktør)
oh@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.