– Ja, bestemt. Og selvfølgelig hører vi på museet meget gerne om det, når folk finder sådan noget, men det allervigtigste at sige er, at folk skal kontakte politiet, hvis de finder våben, for man har pligt til at aflevere dem. Så kan vi fra museets side eventuelt spørge pænt om at få våbnet, efter det er blevet deaktiveret, altså gjort ufarligt. Men det er en længerevarende proces, så vi skal lige finde ud af, om vi finder sådan et våben så interessant, at vi ønsker at få det ind, siger Jakob Seerup.
Tror du, Lugeren kommer på museet til en hurtig fremvisning?
– Nej, det er en lang proces, så det kan tage over et år, hvis vi vælger, at det er det, der skal ske. Men nu skal vi lige undersøge sagen nærmere og finde ud af, hvad vi gør. Det, der taler for, at vi gerne vil have pistolen, er, at vi har andre våben på museet, som er indsamlet allerede i 1940'erne, men fælles for dem er, at der ikke er nogen personer knyttet til dem, vi ved ikke, hvem der har brugt dem. Her vil vi kunne knytte pistolen til en person, og det kan gøre den mere interessant for os.