– Lige her og nu har vi en bremsetester med, men vi kigger også efter diverse fejl og mangler og den generelle tekniske stand på køretøjerne. Altså, overholder de reglerne i forhold til at være godkendt til syn? Det er det, vi kontrollerer for.
Fra Svaneke
Hvem tager I fat i? Er det lastbiler fra færgerne eller nogen, som bare kommer forbi?
– De medarbejdere, der er med herovre for at lave kontrollen, har i den grad en erfaring, som ingen andre betjente har, og de ved godt, hvem det giver mest mening at standse. Der er jo både nogen, som er notorisk kendte for at have fuldstændig styr på deres køretøjer, og så er der andre, som er mere lemfældige med det, for nu at sige det på en pæn måde, og dem har vi et ekstra øje på. Men vi tager også helt generelt et bredt udsnit, og patruljerne kører jo på hele Bornholm.