– Jeg har begrundet min udtræden i en længere redegørelse internt til bestyrelsen. Hvis nogen fra for eksempel repræsentantskabet skulle finde på at spørge til min udtræden, har jeg foreslået formanden, at svaret kan være: "Esben Ørberg begrunder sin udtræden med uenighed om strategien for TV2 Bornholm og med deraf manglende indflydelse på stationens udvikling", siger Esben Ørberg.
Hvad ligger der konkret i den formulering – hvad er det, der får dig til at træde ud af bestyrelsen?
– Jeg har ikke kunnet vinde gehør for mine synspunkter. Jeg har tavshedspligt i forhold til bestyrelsen, og jeg har ikke noget ønske om at lave rav i den. Det er rigtigt, at jeg har forladt bestyrelsen i utide. Jeg smækker måske lidt med døren. Men det har ikke været min intention, at der skulle være nogen offentlighed om det, siger Esben Ørberg.
Hvad handler det om, når du siger, at du ikke er enig i stationens strategi?