Halvanden million er sat af, men regningen kan blive over fire gange større

FOLKESKOLE

Da Svartingedal Skole i Hasle fra starten af dette skoleår igen fik en 7. klasse og dermed begyndte at bevæge sig mod at have en komplet overbygning, skabte kommunalbestyrelsen samtidig et økonomisk sikkerhedsnet. Ikke til Hasle-skolen specifikt, men til de folkeskoler, der har mange klasser med færre end de 21 elever, der skal til, før en klasse løber rundt økonomisk.

Puljen blev en del af forliget om næste års kommunebudget og blev på halvanden million kroner om året. Nu står det klart, at det beløb med stor sandsynlighed ikke vil række i længden.

De halvanden million kroner vil slå til frem til 2023, viser kommunens prognose, som børne- og skoleudvalget har på bordet i dag i sagen om de ændrede grænser for skoledistrikterne. Fra 2024 rækker pengene kun, hvis ændrede skoledistrikter mod hensigten ikke får flere elever fra Østerlars og Gudhjem til at gå på Kongeskærskolen i Allinge.

Fra 2025 vil halvanden million kroner om året til at kompensere skoler med mange små klasser være for lidt i alle de tre scenarier, som kommunen har regnet på: Både hvis grænserne for skoledistrikterne ikke bliver ændret, hvis de bliver ændret uden at det flytter elever – og ikke mindst hvis ændrede grænser for skoledistrikterne fører til, at Kongeskærskolen får fem ekstra elever i hver ny 0. klasse.

Det sidste scenarie vil ifølge prognosen koste kommunekassen tre millioner kroner i 2025 og herefter en million kroner ekstra i hvert af de tre år frem til 2028. Prognosen slutter året efter, hvor puljen til skoler med mange små klasser i tilfælde af fem ekstra nye elever på Kongeskærskolen vil koste kommunekassen godt 6,5 millioner kroner mod de halvanden million kroner om året, som puljen rummer i dag.

Riis: Så galt får det næppe

At rammerne for puljen hurtigt kan blive sprængt fylder dog ikke alverden for Morten Riis (EL), formand for børne- og skoleudvalget.

– Det bekymrer mig egentlig ikke så meget. Man kan godt udarbejde en prognose og fremskrive nogle tendenser, men det er også at prøve at finde ud af, hvad der vil ske i morgen. Men det er klart, at vi er nødt til holde øje med, hvor mange penge vi bruger på den her pulje, siger han.

Også i prognosens to andre scenarier (skoledistrikterne bliver ikke ændret eller ændringerne flytter i praksis ikke rundt på elever) vil puljen på halvanden million kroner om året blive mere end brugt fra 2025 – og begge scenarier vil i 2029 koste kommunekassen mellem tre og fire millioner kroner.

Som en del af aftalen om næste års kommunebudget er det kommunekassen, der må holde for, hvis pengene i puljen til skoler med mange små klasser ikke viser sig at række.

– Hvis vi bruger flere end de halvanden million kroner, som vi satte af til den her pulje, kommer der en automatisk overførsel fra kommunekasssen, bekræfter Morten Riis.

Han regner ikke med, at skolernes elevtal i praksis vil bevæge sig på en måde, der gør puljen til så dyr en omgang for kommunen, som prognosen fortæller, at den i værste fald bliver.

– Antagelsen i worst case-scenariet er, at man hvert år vil få fem ekstra elever på Kongeskærskolen, og det tror jeg måske ikke er så sandsynligt, siger Morten Riis.