Hærværk mod flere biler
Arkivfoto: Jacob Jepsen

POLITINOTITS | BORNHOLM
26. OKT 2021 • 08:14
Henrik Nielsen
Journalist

Hærværk mod flere biler

En bil parkeret ud for Netto ved Vibegårds Runddel i Rønne er mandag omkring klokken 14.40 blevet udsat for hærværk i form af en cirka 60 centimeter lang ridse på højre side.

Mellem torsdag aften og lørdag middag er der begået hærværk på en bil enten ved Nexø Boldklub, på Store Torv i Rønne eller på Kapelvej i Rønne. Der er lavet ridser på højre side og kølerhjelmen.

Mellem søndag den 17. og søndag den 24. oktober er en bil parkeret på Kredsen i Rønne blevet udsat for hærværk. Der er lavet en bule i nummerpladen, et Toyota-mærke er revet af, og der er ridser på fronten af bilen. 

Det fortæller politiet i døgnrapporten.



Flere nyheder