Hård vind sendte Vej og Park på aftenarbejde
Vej og Park er ofte på aftenarbejde i hård vind. Her er det Kurt Kofoed, der fældede et træ i 2015. Arkivfoto

VEJR | BORNHOLM
23. SEP 2021 • 20:36

Hård vind sendte Vej og Park på aftenarbejde

To træer gav her til aften efter for den hårde kuling fra vest. Det ene væltede klokken 18.34 ind over Buskevej i Østermarie, mens det andet lagde sig på tværs af Stavsdalsvej i Østerlars en time senere. 

Politiet tager i den slags tilfælde kontakt til medarbejdere fra Vej og Park, som kører ud og  rydder træerne af vejen.

Den varslede storm har i dag ramt Vestjylland med stor styrke. I Hirtshals har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt vindstød på 29,9 meter i sekundet og 28,3 ved Hanstholm Havn.

Kun hovedstadsområdet og Bornholm er gået fri af vindstød af stormstyrke, men vinden har torsdag aften også begivet sig ned mod København. Vinden topper på Bornholm omkring klokken 22. 

 



Flere nyheder