Gudhjem-café fik besøg af tryghedspatrulje

Gudhjem-café fik besøg af tryghedspatrulje
Pernille Lydersen Funch er klar ved espressomaskinen på Norresân i Gudhjem. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 29. MAR 2021 • 09:48
| ABONNENT
29. MAR 2021 • 09:48

SÆSONSTART

Den populære Café Norresân i Gudhjem åbnede lørdag sæsonen med fornemt besøg fra ordensmagten.

– De sagde, de var på tryghedspatrulje, men de købte da også en kop kaffe, siger Pernille Lydersen Funch, der starter op med take away-kage og kaffe to go, indtil udendørsserveringen åbner den 21. april.

Vagthavende hos Bornholms Politi bekræfter, at politiet kører såkaldte tryghedspatruljer i disse uger, dels ved testcentrene og nu også ude i byerne.

Formålet er blandt andet at sikre, at afstandskravene på to meter overholdes.

– Det startede da vi blev testø. Der fordoblede vi mandskabet i tilfælde af, at der ville komme en masse gæster til Bornholm (på grund genåbningen af butikker, red.). Det gjorde der ikke, og nu er vi nede på normalt beredskab igen, siger Rune Kongsgaard fra Bornholms Politi.

Poltiet fortsætter med at køre tryghedspatruljer frem til slutningen af påskeferien.