Glædeligt med genåbning – men vigtigt at huske alle hensyn

Glædeligt med genåbning – men vigtigt at huske alle hensyn
Arkivfoto
| ABONNENT | 26. FEB 2021 • 12:18
Af:
Aleksander Klug
| ABONNENT
26. FEB 2021 • 12:18

ERHVERV

Med en forestående genåbning af store dele af erhvervslivet er det vigtigt, at alle følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor vil Føtex, Netto og Bilka skærpe og håndhæve reglerne endnu skarpere, oplyser Per Bank, der er administrerende direktør i Salling Group.

– Det er glædeligt med genåbningen, som vi alle har set frem til, fordi det er både godt og vigtigt, at der kommer liv i gadebilledet og butikkerne. Store dele af detailhandlen har været meget hårdt ramt. Genåbningen er resultatet af, at vi har formået at slå smitten markant ned i de seneste uger.

2.000 medarbejdere, som snart kan komme tilbage

20 BR-butikker er lige nu i gang med forberedelserne til en sikker og forsvarlig åbning på mandag. Siden nedlukningen i december har de, i lighed med Salling Stormagasiner, været lukket. I alt 2.000 Salling Group-medarbejdere har ikke haft mulighed for at være på deres faste arbejdsplads.

– Vores medarbejdere glæder sig til at møde kunderne igen. På sigt ser vi naturligvis også frem til, at genåbningen kommer til at omfatte vores to stormagasiner, storcenter og de BR-butikker, som ligger i storcentre, uddyber Per Bank.

De seneste ugers lave smittetal og genåbningen, der træder i kraft, må dog ikke blive en sovepude, som gør, at man slækker på de restriktioner og anbefalinger.

– Vi lytter med stor opmærksomhed til opfordringen om øget agtpågivenhed, som myndigheder og sundhedseksperter deler sammen med den længe ventede genåbning. Det er et fælles ansvar, at vi husker regler og anvisninger, som sigter mod at mindske smittespredning. I en situation, hvor den endnu mere smitsomme variant af covid-19 spreder sig, vurderer vi, at der er grund til at øge fokus på retningslinjerne og henstillingerne fra myndighederne, siger Per Bank.

Konkret vil Salling Group øge antallet af vagter i butikkerne for at undgå, at indkøbsturen antager karakter af social sammenkomst eller familieudflugt, oplyser Per Bank.

– Det er ikke acceptabelt i en situation som nu, hvor den gradvise genåbning må gå hånd i hånd med skærpet opmærksomhed på de gældedende regler for, at vi sammen kan sikre, at smitten holdes så lavt som muligt, uddyber Per Bank.

 

 

Her er anbefalingerne

Køb altid ind én person pr. husstand, hvis du kan.

Bær altid mundbind eller visir, medmindre du er fritaget.

Hold 2 meters afstand til andre kunder og til personalet.

Gældende sikkerhedsinitiativer og – foranstaltninger i Salling Groups butikker.

Kilde: Salling Group