Gensyn med giganterne

Efter et par timers sejlads mod vest begynder passagererne bag panoramavinduerne i stævnen at misse med øjnene. De første vindmøller er netop kommet til syne forude.

En mand tager kikkerten op til øjnene, og som vi nærmer os, begynder passagererne at trække kameraer og mobiltelefoner frem. Også borgmester Thomas Thors (S) vil følge med, og den tidligere bestyrelsesformand i Rønne Havn stiller sig ved siden af Bornholms Tidendes udsendte, der har fået samme idé.

– Det er jo lidt vildt at tænke på, at alt det har ligget i Rønne, siger Thomas Thors.

På venstre side nærmer vi os de første vindmøller, men vingerne bærer en rød stribe på spidsen, som vi ikke husker fra Rønne Havn. Thors griber telefonen for at foreslå, at der i højttalerne udsendes information om, hvad vi kan se. Det viser sig, at den første klynge møller er den tyske Baltic II, men bag dem spreder Kriegers Flak-parken sig ud over et uoverskueligt stort område.

To dage tidligere var Thomas Thors på Møn for at deltage i den officielle åbning, og denne gang får han chancen for at besigtige de snurrende vindmøller til søs. At turen ikke er forbeholdt kommunalpolitikere og erhvervsfolk med en fod inden for offshore-branchen, glæder borgmesteren.

– Jeg synes, det er en god idé, fordi man kan skabe en dyb forståelse af, hvilke kæmpe muligheder, der ligger forude. Det kan være svært at forstå, når vi bare snakker om det. Nu får man syn for sagn, siger han.

Mange bornholmere har været nysgerrige efter at se, hvad der er blevet de mange møller, som i første halvdel af 2021 lå på havnearealet. Klokken 7.45 sejlede Hammershus med omkring 430 gæster. 250 har købt billet gennem Bornholms Tidende, som meldte udsolgt efter et par dage, og derudover har cirka hundrede skoleelever vundet billetter, ligesom arrangørerne har inviteret 80-90 samarbejdspartnere med på dagsturen til Kriegers Flak.

Projektlederne Bent Rasmussen (tv.) og Lasse Groth Friis fra Siemens Gamesa var tilbage på Bornholm for en dag, for at de kunne rejse med Hammershus og oplyse bornholmerne om deres arbejde. Senere på måneden afleverer de formelt ansvaret for havvindmøllerne til energiselskabet Vattenfall. Foto: Berit Hvassum

Ny opfindelse

Ventetiden har de fleste udnyttet til at spise morgenmad og lytte til de oplægsholdere fra Rønne Havn, vindmølleproducenten Siemens Gamesa, energiselskabet Vattenfall og Offshore Center Bornholm, som deler deres erfaringer fra projektet med dagens gæster.

Projektleder Bent Rasmussen fra Siemens Gamesa kan berette, at det lykkedes at færdiggøre projektet 30 dage før tidsplanen. Den sidste mølle blev installeret 5. juni, og sammenfaldet fik nogle historiske brikker til at falde på plads.

– Min favoritdisciplin er at koble datoerne sammen, fortæller Bent Rasmussen.

I netop grundlovsåret 1849 døde søofficeren Christian Krieger under slaget i Eckernførde Fjord den 5. april, da skibet Christian den Ottende blev sprængt i luften. Det er denne Krieger, der har lagt navn til det lavvandede område, der nu kendes som Skandinaviens største havvindmøllepark.

– Hvis I vil se graven skal I gå ind på Holmens Kirkegård. Det er sådan lidt ved siden af Svend Auken, forklarer projektlederen.

Gæsterne har lejlighed til at stille spørgsmål, og Siemens Gamesas to projektledere svarer blandt andet på, hvad der skal ske med møllerne, når de skal pilles ned. Alle komponenter kan i dag genanvendes undtagen vingerne, som må køres til deponi. En ny opfindelse, som blev præsenteret tirsdag, kan dog snart ændre på dette og forbedre bæredygtigheden, indskyder en tilhører.

Vattenfalls servicechef fortæller om den daglige betjening af havvindmølleparken. Den beskæftiger omkring 50 personer, der har arbejdssted i Klintholm på Møn, hvor jobeffekten i modsætning til Bornholm er blivende.

Men i 2022 rykker Vestas ind på Rønne Havn med møllerne til en ny tysk park, og så er der brug for arbejdskraft igen.

– Vi har lært rigtig meget og synes derfor, at vi er klar til næste opgave på sitet, siger Lone Reppien Thomsen fra Offshore Center Bornholm.

250 havde købt billet gennem Bornholms Tidende. Foto: Berit Hvassum

Rodet mønster

Tiden er nu inde til at slentre ud på dækket. Det blæser nøjagtigt nok til, at det kan svare sig at producere strøm. Grænsen går ved cirka fire meter i sekundet. I højttalerne introducerer Siemens Gamesa-folkene bornholmerne til parken.

– Herude ligger vi på havdybder på 30-40 meter. Og lige nu producerer parken 300 megawatt, og den kan gå op på 605, lyder det.

– Jeg kan huske, da de store møllehuse lå nede på havnen. De ser jo ikke ud af noget her, bemærker en mand.

Der er 188 meter fra vingespidsen til havoverfladen, og proportionerne betager de fleste af tilstedeværende – måske med undtagelse af nogle af skoleeleverne.

– Prøv at forestil jer, at dem der lå på havnen, siger en skolelærer.

– Er det dem?, svarer en af dreng på en henkastet måde, så det er umuligt at afkode, om han er sarkastisk.

Kriegers Flak-møllerne står meget spredt, slet ikke i snorlige rækker og kolonner som den tyske park, hvis 80 møller vi har lagt bag os.

Den manglende orden i kompositionen er ikke tilfældig. Vattenfalls Morten Skouboe fortæller, at en computermodel baseret på mere end 1.500 parametre i sin tid beregnede den optimale placering af møllerne på det over 130 kvadratkilometer store areal, der består af to sektioner med en grusgrav imellem sig.

– Førhen gik man meget op i æstetikken, når man planlagde havvindmølleparker. Men her har det handlet om, hvordan man får mest energi, forklarer Morten Skouboe.

Hammershus giver skruerne en pause, men vi kommer aldrig så tæt på møllerne, at vinden ikke æder lyden af møllernes sving. Bag de sidste møller kan man ane noget hvidt, som flere på dækket gætter på må være Møns Klint.

I et hjørne holder havnedirektør Thomas Bendtsen en pause for sig selv. Han er godt tilfreds med dagens ekskursion, der slutter klokken 15.

– Jeg synes, det er utroligt, at interessen har været så stor, siger Thomas Bendtsen, der også lagde mærke til bornholmernes nysgerrighed, da mølledelene lå på havnearealet, og man kunne danne sig et overblik fra Galløkken.

– Dengang kunne jeg også se det. Men det var også en æra, der blev skudt i gang, siger havnedirektøren.

Kaj Erik Mortensen, Hasle

– Jeg er med på grund af min interesse for at få lidt viden om det. Og for at få dækket min nysgerrighed.

Hvad er du nysgerrig på?

– Især på at se anlæggets størrelse.

Du har lige været til oplæg om projektet. Hvad bed du mærke i?

– Det, der imponerer mig er den tid, man kan installere møllerne på. At de ikke behøver meget mere end ti timer (i gennemsnit brugte mandskabet 15 timer per mølle, der ankom på installationsskibet i fem dele, red.) Man bliver også lidt imponeret af den tekniske udvikling, der har været, siden jeg var yngre. Danmark er jo godt med, må man sige.

Lotte og Svend Dernie, Hasle

Lotte: – Vi er med på grund af vores interesse for det.

Svend: – Ja, det er et utroligt spændende projekt

Lotte: – Og hellere vindmøller på vand end på land.

Svend: – De andre er vi ikke tilhængere af, skal jeg hilse og sige. Vi har boet ved siden af tre, så vi ved godt, hvor meget de kan larme.

Dem her kan man jo ikke engang se fra land, eller måske fra Møn, men ikke Bornholm. Kan I godt støtte op om havvind og energiøen, når den kommer?

Lotte: – Ja.

Var det noget, som I hørte under oplægget, der var særligt interessant?

Svend: – Jeg synes, det var positivt, at vi måske bare skal have tre eller fire af den slags møller for at levere energi nok til Bornholm. Så kunne de slukke for alt det andet, så længe de kan følge med.

Lotte: – Men det er dejligt, at de har lavet turen, så man har mulighed for at komme ud og se det. Ellers hører man kun om det og ser og oplever dem ikke selv.

Fulgte I med, da møllerne stod i Rønne?

Svend: – Ja, vi kunne vi dem hjemmefra.

Fakta om Kriegers Flak

Antal vindmøller: 72

Afstand fra land: 15-40 kilometer til Møn

Vindmølleparkens areal: 132 kvadratkilometer

Startvind for elproduktion: 3-5 meter per sekund

Stopvind: 25 meter per sekund

Effekt per mølle: 8,4 megawatt

Samlet effekt: 604,8 megawatt

Årligt energiproduktion til antal husstande: 600.000

Total højde til vingespids: 188 meter

Samlet vægt af én mølle (tårn, nacelle og vinger): 867 ton

Samlet vægt, der er blevet udskibet fra Rønne Havn: 62.424 ton