Gamle bygninger skal rives ned: De er i fare for at styrte sammen

Gamle bygninger skal rives ned: De er i fare for at styrte sammen
Hyldegårdsvej 2 i Rutsker skal rives ned. Foto: Jens-Erik Larsen
| 22. APR 2020 • 22:12
Af:
holger-larsen

22. APR 2020 • 22:12
Bornholms Regionskommune har sendt to sager vedrørende nedrivning af forfaldne bygninger på landet ud i offentlig høring. Det betyder, at enhver med interesse i sagen har mulighed for at fremkomme med en udtalelse, inden der træffes afgørelse om eventuel nedrivning.

"Ejendommen er i så forfalden stand, at det ikke giver mening at lade den forblive. Ligeledes udgør den en nedstyrtningsfare", skriver ejeren af Hyldegårdsvej 2 i Rutsker. Her ansøges om en nedrivning af hele ejendommen, som består af tre bygninger.

Den anden sag handler om en tiloversbleven landbrugsbygning på Svanekevej 63 ved Bølshavn. Ansøgningen begrundes med bygningens dårlige stand, og at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at opholde sig i dele af bygningen.

Sagerne fremgår af kommunens hjemmeside, hvor det fremgår, at høringsfristerne er henholdsvis den 18. maj og den 13. maj.