Gå en tur og bliv klogere

Gå en tur og bliv klogere
Kultippen er et af de steder, man kan besøge i uge 41. Arkivfoto: Berit Hvassum
MOTION | BORNHOLM | 5. OKT 2021 • 13:55
Henrik Nielsen
Journalist
MOTION | BORNHOLM
5. OKT 2021 • 13:55

Der er mulighed for at blive klogere, hvis man går med på de ture, som foregår i uge 41 i anledning af Den Europæiske Idrætsuge og Sammen i bevægelse-kampagnen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fire ture drejer det sig om. En af dem går fra Hasle, og der er lavet en aftale med den lokale historiefortæller Kurt Marker, der undervejs vil gøre deltagerne klogere på brydning af kul og tyskernes lyttestation, der var aktiv under 2. Verdenskrig.

Der er også ture i nordskoven i Rønne, i Slotslyngen og på Højlyngsstien. Sidstnævnte går igennem Ravnedalen, forbi en gammel smedje og nogle stenbrud og videre til Ole Christensens Skulpturpark i Olsker – og retur samme vej.

Turen i Slotslyngen er den 15. oktober, i Rønne og i Hasle er det den 16. oktober, og den 17. oktober går man langs Højlyngsstien.

Den Europæiske Idrætsuge har i år et samarbejde med Sammen i bevægelse-kampagnen, der løber fra den 10. til den 17. oktober.