Fugato satser på normal kørsel sidst på ugen

Fugato satser på normal kørsel sidst på ugen
Bor man på landet, skal man sætte sin sæk ud til asfaltvej, oplyser Fugato. Foto: Fugato
| 14. FEB 2021 • 15:36

14. FEB 2021 • 15:36

RENOVATION

Der ligger stadig meget sne på Bornholm, som fortsat vil give Fugatos dagrenovationsfolk udfordringer. Renovationsbilerne kan sagtens køre på vejene, udfordringen er alt den sne,  som ligger mellem vej og fortov/indkørsler, oplyser en pressemeddelelse fra firmaet, som fortsætter:

Vi forventer at køre alle ruter igennem i kommende uge, hvor vi tager det, som vi kan komme til. Det betyder følgende:

Bor du på landet

Så skal du sætte din sæk ud til asfaltvej. Vi kører ikke på privatveje med fare for, at vi ikke kan vende ved ejendommen. Vi lægger en ny sæk, hvis der er en postkasse, sten eller et træ, som kan holde sækken fanget.

Bor du i byområde

Vi tager de sække, hvor der er ryddet for sne og islag.
Der skal være ryddet i minimum én meters bredde fra vejen og hele vejen ind til stativet, så vi har plads til at gå med kærre eller en mand med sæk i hånden.

Skal du have tømt papirspanden i kommende uge

Der gælder de samme regler som ovenfor. Men hjælp din skraldemand ved at køre papirspanden ud til vejen, selv om du har ryddet. For hvis der ligger det mindste sne, så er papirspanden meget tung at køre med.

Mandag, tirsdag og onsdag starter vi først klokken 7, så hav din indkørsel, sæk eller papirspand klar på det tidspunkt.
Sidst på ugen forventer vi mere normal kørsel, og at vi igen starter kørslen klokken 6, som normalt. Det betyder, at man skal have sin sæk tilgængelig allerede klokken 6.