Frygt for unødvendig fraflytning blandt dem, Bornholm har allermest brug for

Beskæftigelsesministeren lyttede til bornholmsk bekymring om, at en nedsættelse af dagpengesatsen for nyuddannede vil få utilsigtede konsekvenser på lille, lokale arbejdsmarked.

Den socialdemokratiske regering lægger op til, at nyuddannede skal modtage væsentligt mindre i dagpenge. Målet er at få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet og eventuelt tage sæsonarbejde, indtil relevante job inden for deres uddannelse bliver tilgængelige.

En reduktion i dimittendsatsen kan få negative konsekvenser på det bornholmske arbejdsmarked, vurderer formanden for det regionale arbejdsmarkedsråd RAR Bornholm, Jens Christian Olsen, der mandag mødtes med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

– Jeg gjorde ministeren opmærksom på, at reglen faktisk får slagside lokalt. Vores pædagoger dimitterer i februar, hvor der ikke er sæsonjob. Vi har brug for pædagogerne, men arbejdsmarkedet kan ikke opsluge dem alle på én gang. I værste fald risikerer vi, at vores unge flytter og søger job ovre, siger Jens Christian Olsen.

Overhovedet ikke tænkt på

Indvendingen gjorde indtryk på Peter Hummelgaard, vurderer RAR-formanden.

– Det kunne jeg høre, at han overhovedet ikke havde tænkt på. Det lovede han at gå tilbage til sit ministerium med.

Når et stort hold elektrikere færdiguddannes fra campus, kan det heller ikke forventes, at alle med det samme kan blive ansat i bornholmske firmaer. De faglærte vil med regeringens udspil dog i de fleste tilfælde slippe for at gå ned på en lavere dimittendsats. De skyldes særregler for studerende, der har arbejdet ved siden af studiet, og især lærlinge og elever, som modtager en elevløn og samtidig er medlem af en a-kasse, vil kunne opfylde kravene til ordinære dagpenge.

Efter Jens Christian Olsens mening findes problemet med, at nyuddannede er umotiverede for at finde arbejde på grund af de lukrative dagpenge, ikke på Bornholm.

– I virkeligheden er det et storbyproblem, siger RAR Bornholms formand, hvis hovedhverv er formandsposten for FH Bornholm, det tidligere LO.

Med henvisning til sin tid i HK's a-kasse i København mener Jens Christian Olsen, at det mest problematiske ved de nuværende regler er, at unge fra andre EU-lande, der har taget en engelsksproget uddannelse i Danmark, vælger at blive boende for at leve på dagpenge. Denne gruppe forsøger regeringen at ramme ved at indføre et sprogkrav. Han køber ikke fortællingen om, at det skulle være et generelt problem, at de nyuddannede ikke er motiveret for at søge arbejde.

– Vi ved, at lige så snart folk har taget en uddannelse, så vil de bruge den, siger han.

Skrues der på dagpengereglerne, så flere får et økonomisk incitament til at flytte væk efter endt uddannelse, vil det være alvorligt.

– Rejser bare en håndfuld af pædagogerne, har vi et problem.

Pensionsrate overgår ungdomsårgange

Manglen på arbejdskraft er et problem i hele landet, men på Bornholm forværres situationen af demografien. Jens Christian Olsen, FH Bornholms formand, skitserer klemmen med disse tal: 600 personer om året forlader arbejdsmarkedet. Ungdomsårgange mellem 13 og 16 år består af 420-430 per årgang.

Der uddannes 90 faglærte om året, og dertil kommer cirka 50 nyuddannede fra professionuddannelserne med sygeplejersker og pædagoger som de største grupper. Størstedelen af de unge vælger en gymnasiel uddannelse, og flertallet drager herefter til en universitetsby for at læse videre, men i lyset af de mange, der disse år pensioneres, bør det bornholmske samfund sigte efter, at det gøres mere attraktivt for øens unge at tage uddannelsen på Bornholm.

Ønske om dispensation til skolehjem cirkulerer nu på ministerniveau

Ved en workshop i lørdags arbejdede 19 kandidater til kommunalbestyrelsen med problematikken om ubalancen mellem antallet af nye pensionisten og mængden af unge, der vælger at uddanne sig på Bornholm. Politikerne fandt på en stribe idéer til, hvordan man kan få flere unge til at uddanne sig på Bornholm og efterfølgende blive indlemmet på det lokale arbejdsmarked. Nogle af idéerne bragte Jens Christian Olsen mandag op under et møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Hummelgaard lovede ifølge Jens Christian Olsen at videreformidle de bornholmske kandidaters ønske om, at der kan oprettes et skolehjem til lærlinge med grundtilskud, til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil.

Som reglerne er i dag, er byggeprojektet ikke stort nok til, at et bornholmsk skolehjem kan komme i betragtning til et grundtilskud, fortæller Jens Christian Olsen, så ønsket er en dispensation fra reglerne.

Et andet urelateret ønske, han fik lejlighed til at fremføre under sit møde, er, at regionskommunen igen kan få råderet over Bornholms andel af socialfondsmidlerne fra EU. Sådan var det tidligere, men efter lukningen af Væksthus Bornholm fordeles socialfondsmidlerne af Region Hovedstaden. Kommunen og det regionale arbejdsmarkedsråd peger på, at regionskommunen på nogle felter besidder kompetencer, der ellers hører regionerne til, og med det argument håber Jens Christian Olsen at få øget den lokale selvbestemmelse. Dette bornholmske forslag vil blive bragt videre til erhvervsminister Simon Kollerup.

Regeringens forslag

• Dimittendsatsen for ikke-forsørgere ændres fra 13.815 kr. til 9.500 kr. for dimittender under 30 år og til 12.000 kr. for dimittender over 30 år.

• Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til et år.

• Den statslige del af dagpengekontingentet halveres for modtagere af dimittenddagpenge.

Regeringen vil desuden indføre et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge og foreslår, at der stilles krav til, at man skal opfylde et sprogkrav på niveau med Dansk 2 for at få ret til dagpenge. Dimittender, som har vist tilknytning til danske arbejdsmarked, undtages for kravet.

En vis mængde studiearbejde under studietiden eller elevløn under uddannelse vil også give adgang til den ordinære dagpengesats.

Dagpengeforslagene er en del af reformpakken "Danmark kan mere 1", der blev præsenteret i september.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet