Fredning begrænser anvendelsen af Holkadalen: Pudsigt nok må der gerne drives landbrug

HOLKADALEN

– Ejerforholdene er uden betydning for den eksisterende fredning af Holkadalen.

Således svarer kommunens landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen på spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel kommunal overtagelse af menighedsrådets del af naturområdet kunne få betydning for områdets funktion.

Svaret vil formentlig berolige eventuelle konspirationsteoretikere, der frygter, at ”pestkirkegaarden” i kommunens varetægt med sin centrale beliggenhed risikerer at ende som parkeringspladser om sommeren. En aktivitet, der som bekendt er kronisk mangel på under de hidtil herskende trafikale sommerordninger.

For helt siden Ruder Konges tid – og muligvis endnu længere – har den fredede sprækkedal oppe omkring 40 meter over havet henligget i fri dressur som gudhjemboernes gamle festplads og naturskønne åndehul selv i den hidsigste sommertid.

Pudsig undtagelse

Menighedsrådets eventuelle overdragelse af sin del af dalen til kommunen omfatter omkring en tønde land, ligeligt fordelt på begge sider af Holkabroen. Mens kommunen i forvejen selv ejer den resterende halvdel af dalens åbne græsklædte areal op imod Holkarenden.

Fredningen har efterhånden 70 år på bagen og kom i stand i forbindelse med anlæggelsen af kystvejen mellem Helligdommen og Gudhjem tværs over Holkadalen og herved truede naturværdierne i Bornholms eneste sprækkedal, der munder ud i en by.

Fredningsbestemmelserne fastslår, at der ikke må opføres bygninger eller anbringes boder eller andre indretninger, der kan virke skæmmende. Der må ikke sprænges sten og klipper, og områdets eksisterende bevoksning må ikke fjernes. Men pudsigt nok må der gerne drives landbrug.


Uændret tilstand

Fredningen har de senere år medført, at fældning af nogle udgåede og mistrevne træer krævede en fredningsdispensation. Mens et stengærde under broen skulle reetableres, efter at det havde lidt overlast, da græsrabatten var blevet benyttet til oplagsplads for byggematerialer igennem en længere periode.

At fredningen sætter meget snævre rammer for områdets benyttelse, erfarede det daværende menighedsråd for kun få år siden, da man efterlyste ideer til, hvordan det i naturtilstand liggende område eventuelt kunne udnyttes til yderligere gavn og glæde for beboerne i Gudhjem og Melsted.

Man modtog kun et enkelt skriftligt forslag. Nemlig at det fredede område skal forblive i sin nuværende tilstand. Samme holdning havde den daværende menighedsrådsformand Preben Paulsen lyttet sig til på vandrørene rundt omkring. ”Så det bliver altså resultatet,” konkluderede han.