Formodet sprittrafikant i trafikuheld
Arkivfoto: Berit Hvassum

POLITI | RUTSKER | GRATIS
27. JUL 2021 • 08:51
Henrik Nielsen
Journalist

Formodet sprittrafikant i trafikuheld

Politiet blev mandag klokken 16.30 tilkaldt til et færdselsuheld på Borrelyngvej ved Rutsker, fremgår det af døgnrapporten.

En nærmere undersøgelse viste, at en 31-årig mand på knallert var kørt ud foran en bil ført af en 41-årig mand fra Jylland. Ved sammenstødet skete der ingen personskade, men materiel skade.

Politiet skønnede, at den 31-årige mand var påvirket af spiritus, hvorfor en blodprøve blev udtaget. Manden var tillige frakendt retten til at føre knallert.

Da den 31-årig tidligere havde begået lignede forseelse, blev hans knallert beslaglagt med henblik på konfiskation.



Flere nyheder