Jægerne vil have ræven tilbage

Ræven er et rovdyr, der kan hjælpe med at jage de svage dyr. Hvis ræven genindføres på Bornholm, vil det styrke øens økosystem, fortæller formanden for jægerforbundets lokale kreds på Bornholm, Peter Loth Sejersen.

Sjældent har et mindre rovdyr været genstand for så meget debat som den bornholmske ræv. Ræven blev erklæret uddød efter en skab-epidemi i 1980'erne. Enkelte gange er en død ræv dukket op på Bornholm, hvilket har skabt palaver over flere omgange. De små gæsteoptrædende af ræve rejste også spørgsmålet, om den bornholmske ræv har formået at leve i skjul i alle disse år og kun meget sjældent viser sig for offentligheden. Eller var der tale om, at nogen drev gæk med de ræve-interesserede og havde fragtet en ræv med til øen.

Peter Loth Sejersen hælder i den grad til det sidste. Han er formand for Danmarks Jægerforbunds ottende kreds, der tæller jægerne på Bornholm. Han er ærgerlig over, at Bornholm ikke længere råder over det lille rovdyr, omend det er Danmarks største fritlevende af slagsen. Derfor arbejdede han og Danmarks Jægerforbund seneste i 2016 på at få ræven genindført i den bornholmske natur. Det blev afslået, men nu overvejer Peter Loth Sejersen, om det igen var på tide at slippe ræven løs.

– Vi er for bæredygtige øko-systemer i naturen. Og i Danmark er ræven en del af det. Derfor ser vi gerne, at den vender tilbage.

– Tilbage i 2016 havde vi det oppe i kredsen, og der besluttede vi, at det ville vi gerne arbejde for. Efter vi foretog den beslutning, så sendte vi en indstilling til Naturstyrelsen, hvor vi søgte om at få lov. Men det blev afslået.

Svage individer

De fleste er bekendt med, at alle dyr har deres rolle at spille i et større natur- og økosystem. Fjerner man for eksempel bien ud af systemet, er der ingen til at bestøve blomsterne. Fjerner man ræven, giver man mulighed for, at de svage individer vil overleve, og det er ikke meningen i naturens systemer, fortæller Peter Loth Sejersen.

Det skal helst være de stærkeste, der overlever, hvis man vil have en sund bestand af dyr. Naturen er barsk, og derfor betragtes det som værende bedst, hvis et svækket dyr dør og dermed ikke formerer sig med sine svage gener. Her spiller ræven en vigtig rolle, da det er det eneste dyr, der kan jage det lidt større men svækkede vildt.

– Bare det, at ræven er her, ville gøre biodiversiteten bedre. Den har også en vigtig funktion, fordi det er det største fritlevende rovdyr i Danmark, og den kan tage en større type af vildt, hvilket i sidste ende giver en sund bestand af vildt. Lige nu er det ”kun” os som jægere, der spotter de svage individer og skyder væk, nu hvor ræven ikke kan tage dem. Og det er noget, som vi er meget bevidste om, siger Peter Loth Sejersen

Det kan være syge dådyr og svage lam, som ræven fjerner fra gen-puljen. En ræv kan ikke jage det voksne vildt. Derudover har rævens manglende tilstedeværelse sandsynligvis flere andre følger, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig. Det er et billede på, at naturen er påvirket af, at den mangler det lille, røde rovdyr.

– Det, vi som jægere observerer, er, at der var mere fuglevildt. Det er med tiden gået tilbage igen, og det er nok, fordi der er andre typer af rovdyr, der fylder den niche, som ræven havde. Vi har stadigvæk en stor del af mink, der er sluppet fri. Vi har også noteret os, at vi har rigtig mange rovfugle, vi har rigtig mange ravne og krager og hvad der ellers er, som jo lever godt af, at der er lidt mere at komme efter, fordi ræven ikke tager sin del af, hvad der måtte være, siger Peter Loth Sejersen.

En tur over søen

Måske kommer ræven af sig selv i fremtiden, mener Peter Loth Sejersen. Ræve har det med at vandre langt for at finde nye jagtmarker. Men ræven kan jo ikke vandre hertil, eftersom vi er omringet af vand? – Nej, det kræver en isvinter, hvor søen er frossen.

– Det er sandsynlighed for, at vi indenfor de næste 10.000 år får en isvinter, der gør det muligt for ræven at gå fra for eksempel Sverige til Bornholm, siger Peter Loth Sejersen.

Men det er ikke sikkert, at naturen har godt af at vente i 10.000 år på, at ræven dukker op. Derfor vil Peter Loth Sejersen allerede til marts forsøge at tage spørgsmålet om ræven med til sin kreds i Danmarks Jægerforbund.

– Vi har ikke haft det oppe, siden vi fik afslag sidst. Nu er det ligesom kommet lidt op, også omkring naturnationalparker – i det forslag er der snak om at genindføre kronvildt. Der ved jeg, at der er nogen, der har snakket om at få ræven med i samme ombæring. Alt sammen for at styrke biodiversiteten. Under alle omstændigheder er det noget, vi tager en snak om. Så det kan godt være, at det kommer på vores kredsmøde i marts, siger Peter Loth Sejersen

Ræveskab

Ræveskab skyldes en hudsnylter – skabmiden, Sarcoptes scabiei. Miden fremkalder en irritation i huden som får ræven til at klø hårene af. Ræve smittet med skab dør i løbet af få måneder af kulde, vægttab og sygdom.

Ufarlig for mennesker

Skabmiden er ikke farlig, og det er meget sjældent, at den overføres til mennesker. Hvis det sker, vil symptomerne være en stærk kløe, som kan kureres medicinsk.

Har man mistanke om at være blevet smittet efter kontakt med en skabinficeret ræv eller hund, bør man søge læge. Kilde: Naturstyrelsen.