Fond giver en kvart million til Folkemødet

Fond giver en kvart million til Folkemødet
Regn over Folkemødet i 2019. Foto: Berit Hvassum
| 14. DEC 2020 • 09:22
Af:
redaktionen

14. DEC 2020 • 09:22
Den politiske festival, Folkemødet, er hårdt presset økonomisk, efter at dette års festival blev aflyst, mens antallet af tilmeldinger til næste års folkemøde er markant mindre end normalt.

Nu kan foreningen bag Folkemødet dog lune sig på en donation på 250.000 kroner fra Sparekassen Bornholms Fond. Det fremgår af den seneste opgørelse fra fonden.

Bornholms Kulturuge får 150.000 kroner til næste års kulturuge, mens sportsklubben RIK får 100.000 kroner til køb af motionshus.

Sparekassen Bornholms Fond har i alt uddelt 766.250 kroner til 15 projekter. Disse er:

CRT
50.000 til kortlægning af tilvalgsbornholmere.

RIK
100.000 til køb af motionshus.

Klemensker Land- & Byforening
10.000 til nyt hegn til hundepark.

Poulsker Idrætsforening
75.000 til etablering af motions- og sundhedscenter.

Hasle Byting
20.000 til KUK i Hasle 75 året for afslutning af krigen.

Folk og Fæ
10.000 til nyt musikanlæg.

Bornholms Kulturuge
150.000 til kulturugen.

Privat person
10.000 til bogen "Russertiden på Bornholm".

Foreningen Folkemødet
250.000 til Folkemødet 2021.

Bornholms Musikfestival
25.000 til festivalens 53. sæson.

Bornholms Historiske Samfund
25.000 til publikationen "Fotograferne på Bornholm".

Multihuset Østerlars
20.000 til værkstedsinventar.

Det Danske Spejderkorps, Hammershusgruppe
5.000 til udstyr til gruppen.

4-Kløver-Klyngen
6.250 som tillægsbevilling projektudvikling.

Grønbechs Gård
10.000 til aktivitetstilbud til børn.