Flot dag med sol og ikke megen vind

18. JAN 2022 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist

Tirsdagens vejr på Bornholm bliver flot med en del sol, ret svag vind og ingen nedbør, lover Danmarks Meteorologiske Institut.

Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og fire graders varme. Ifølge DMI bliver det omkring klokken 10, at temperaturen går over frysepunktet.

Solen vil ifølge DMI være fremme mellem klokken 9 og 14, mens det resten af dagen vil være skyet.

Dagen starter med svag vind på tre til fire meter i sekundet. Vindstyrken vil dog stige jævnt, så den ifølge DMI vil være otte meter i sekundet ved midnat, natten til onsdag.