Flere skal i folkeskolen, selv hvis det bliver dyrt: 'Vi må bare tage det med hvis det koster nogle penge'

FOLKESKOLE

Advarslen er ret klar, før børne- og skoleudvalget i dag tager stilling til, om Østerlars og Gudhjem i fremtiden skal høre til Kongeskærskolens distrikt, ikke til Hans Rømer Skolens.

Begge skolerne og særligt Hans Rømer Skolen, men også kommunens Center for Skole, gør opmærksom på, at øvelsen kan blive dyr for Kongeskærskolen. Særligt hvis den lykkes så godt, at Kongeskærskolen får så mange nye elever, at den må oprette to små klasser i stedet for som hidtil én stor på mange kommende årgange.

Men skulle det ske, må man bare tage det med, siger Morten Riis (EL), formand for børne- og skoleudvalget.

– Det kan føre til nogle klassestørrelser, der ikke er hensigtsmæssige. Men øvelsens primære formål er at få nogle flere børn til at gå i folkeskolen. Bagsiden af det er så, at folkeskolen formentlig bliver dyrere at drive, siger han.

– Det kan føre til, at vi får flere små klasser, men det må man tage, som det kommer. Nu begynder vi jo også at tildele skolerne penge efter en ny model, der sikrer skoler med mange små klasser bedre økonomisk. Efter prognosen har Kongeskærskolen de fleste år jo også plads til lidt flere elever, før de skal ud og lave de små klasser med 14-15 elever.

Selvom de ændrede distrikter altså kan ende med koste penge for Kongeskærskolen, fortæller Morten Riis, at han fremfor alt ønsker de ændrede grænser for at styrke folkeskolen i Allinge.

– Vi vil i høj grad lave distrikterne om for at styrke Kongeskærskolen, for de har mistet elever i forbindelse med, at man lavede overbygningen på skolen i Hasle, siger han.

Flere skal i folkeskolen

Selvom Østerlars Friskole vil stå i første række til at afgive elever til folkeskolen med de ændrede skoledistrikter, fastholder Morten Riis, at de ændrede distrikter ikke kommer for at genere friskolen. De kommer heller ikke for mere generelt at gøre livet sværere for fri- og privatskolerne, siger han. Heller ikke selvom de ønskede flere elever i folkeskolen kun kan komme fra fri- og privatskolerne.

– At ændre skoledistrikterne er ikke rettet mod nogen speciel skole. Men vi har en interesse i, at flere børn går i folkeskolen, og lykkes det, vil bevægelsen formentlig gå fra de frie grundskoler. Det er ikke fordi vi har set os sure på dem. Vi vil bare gerne have nogle flere elever i folkeskolen, siger Morten Riis.

– Men selvfølgelig er planen da også, at vi gerne vil tage en større del af eleverne fra de frie grundskoler. Jeg synes da, at det er for mange, når mere end 30 procent af skolebørnene på Bornholm går på en fri- eller privatskole.

Regionskommunen har mange muskler og er en organisation med 3.500 ansatte og et årligt budget på tre milliarder kroner. Det giver kommunen nogle muligheder, som fri- og privatskolerne ikke har. Ser du af den grund en grænse for, hvor meget kommunen rent moralsk kan gøre for at gøre konkurrencen hårdere for de meget mindre friskoler?

– Jeg synes ikke, at vi bekæmper fri- og privatskolerne. Jeg synes, at vi gør, hvad vi kan, for at styrke vores folkeskole. Så nej, jeg synes ikke, at der er et moralsk aspekt i det, siger Morten Riis.

– Jeg synes, at fri- og privatskolerne har de samme vilkår, som de har haft hele tiden. Og vi har gode vilkår for at drive frie grundskoler i Danmark. Så jeg synes da ikke, at vi skal lade være med at forbedre vores folkeskole for ikke at gøre livet sværere for fri- og privatskolerne.